Lindegårdsvej 97, 5450 Otterup

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Indflytningsklar og gennemgribende renoveret villa i Otterup

Åbent hus med tilmeldingskrav 22/9 – klik på billede –

* Fuldstændig indflytningsklar
* Lækre løsninger og moderne materialer
* Glimrende planløsning
* Attraktiv adresse for familien

En lang række stilsikre opdateringer fuldender denne flotte familievilla. Overalt bærer boligen præg af moderne materialer og attraktive løsninger, mens den hyggelige have og rolige beliggenhed i Otterup tilsammen lægger en attraktiv ramme om helheden.

Kig derfor nærmere på villaen, hvis I søger en indflytningsklar bolig, hvor man virkelig har kræset for detaljerne. Der er nemlig næppe tvivl om, at huset fremstår i sit livs form. Antydningen af en klassisk etplansvilla fra 1987 kan akkurat skimtes, når I ankommer til adressen, men med hvidmalede facader og gavle under et pænt, mørkt tag får huset skikkelse af en flot og helt igennem tidløs bolig.

Dét indtryk rykkes der ikke meget ved inden døre, hvor boligen er smagfuldt renoveret og endda meget veldisponeret. Planløsningen giver jer således to separate værelsesafdelinger, som flankerer et separat opholdsområde i centrum af huset. Det store forældresoveværelse er udstyret med både walk-in-closet og eget badeværelse, mens de to børneværelser samles i et praktisk multirum. Her finder I også boligens andet baderum, og de to er præcis lige flotte med indbydende sanitet og lyst interiør, der komplementeres af nydelige, askegrå klinker. Samme farveskema gør sig endvidere gældende i boligens bryggers.

Opholdsafdelingen nyder et flot lysindfald fra flere verdenshjørner, hvilket tjener det åbne rumforløb godt. Afsnittet byder på køkken-alrum og stue, og også her får I yderst velvalgt inventar. Med indbyggede spots og diskret indarbejde akustiklofter tilgodeses både akustik og belysning, mens et lyst, bredstavet parketgulv i sildebensmønster slår en fin grundtone an. Selve køkkenet har en stor kogeø, og med loftemfang er familiens samvær og rummets integritet begge fuldstændig intakt.

Selvom boligen er et udpræget behageligt bekendtskab, er de indre rammer kun den ene side af villalivet. Udenfor lokker haven jer ud i sommersolen, som I kan nyde på den store, nyanlagte fliseterrasse i krogen af huset. I får derudover en carport til bilen.

Med byskoven på den ene side og stisystem til bymidten på den anden kan I dårligt ønske jer meget mere af beliggenheden. Otterup tilbyder et ganske veludbygget menukort af fornødenheder og fornøjelser, så I kommer aldrig til at mangle noget. Her er gode skoler, glimrende handlemuligheder og spændende natur lige uden for byskiltet. Og glem heller ikke den pendlervenlige beliggenhed i forhold til Odense.

Velkommen….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Lindegårdsvej 97, 5450 Otterup2.350.000 kr.15.506 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.501 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 146 ㎡Grund: 1002 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1987