Beskrivelse
Yderst velbeliggende etplansvilla
Åbent hus med tilmeldingskrav 11/11 – klik på billede –
Skal I flytte fra land til by – så er her et absolut godt bud på en skøn villa der er meget velegnet til familien hvor børnene er fløjen fra reden, men også velegnet til børnefamilien med op til 2 børn.
Villa med super god beliggenhed i udbygget villakvarter – tæt ved bymidte og med en forhøjet beliggenhed der bare præsenterer villaen på bedste vis. Skøn karnap hvor årstiden kan følges på tætteste hold i den skønne og velanlagte have, men som alligevel er overkommelig. Herudover dejlig stor overdækning foran villaen hvor morgenkaffen/eftermiddagskaffen kan nydes.
146 kvm. villa i flotte gulligflammede mursten, ført i 1979 i et plan. Sammenbygget med 41 kvm carport/redskabsrum. Villaen har været igennem en renovering i 2004 med bl.a. nyt sort betontag, synlige tagrender, og nye vinduer og den skønne karnap. Køkken og badeværelse er ligeledes fra 2004 og elementer er fra Svane køkken. Ligeledes er gulve i stue samt trælofter opsat i 2004.
Villaen er indrettet på følgende måde:
Du står under det overdækkede areal på villaen og bydes velkommen ved den store forgang med træloft. Herfra er der adgang til dels gæstetoilet med klinkegulv og fliser på vægge. Samt dels til det store badeværelse med klinkegulv med varme – monteret med håndklædetørre, spabad, samt skabsarrangement fra Svane køkken. Adgang til et stort værelse med træloft, som oprindelig er 2 værelser. Det er meget nemt at genetablere, da der er 2 døre i rummet stadigvæk. Soveværelse med skabsvæg fra Svane – træloft. Mellemgang med adgang til bryggers og adgang til stuen. Bryggers er monteret med skabe. Dejligt køkken som er i åben forbindelse til alrum med den skønne lyse karnap samt opholdsstuen. Virkelig et skønt rum hvor der strømmer masser af lys ind fra karnappen.
Du får altså her en flot og yderst velbeliggende villa. Beliggende i Ejstrupholm, som er en aktiv by med stærke fællesskaber omkring skole, hal og forskellige foreninger. Byen ligger i god køreafstand til flere driftige omegnsbyer, blandt andet Brande, Herning, Horsens, Vejle og Billund, så der er gode muligheder for pendlere. Ejstrupholm er smukt beliggende i det midtjyske ved Ejstrup Sø og nær både Nørlund og Gludsted Plantager. I Ejstrupholm er der mulighed for dagligvareindkøb, og der er flere andre butikker og handlende i byen. Ejstrupholm Skole går op til 9. klasse og der er SFO mulighed. Derudover nyere børnehave med mulighed for vuggestuepladser.
Fakta:
Spabaddet har en mindre defekt, men kan sagtens bruges som karbad.
Der er en mulighed for at etablere et værelse i forbindelse med stuen.
Mindre redskabsrum på 10 kvm. med betontagsten er ikke registreret på BBR-ejermeddelelse, hvorfor den overtages som den er og forefindes, og køber sørger selv for at få den registreret….