Beskrivelse
Velholdt og charmerende sommerhus nær hede og fantastisk badestrand
Velkommen til Lindevej 28 – et særdeles indbydende og gennemført sommerhus, der med sin sorte, nymalede facade og løbende moderniseringer fremstår helt klar til nye ejere.\nHer får du ikke bare en fritidsbolig, men et fristed med både charme, funktionalitet og en helt særlig atmosfære.\n\nHusets hjerte er det lyse og rummelige alrum, hvor køkkenet er smagfuldt og pænt integreret i rummet. Den nyrenoverede glaskarnap sikrer masser af dagslys og giver rummet en skøn åbenhed og kontakt til de skønne udearealer. I stuen er der installeret en hyggelig pilleovn, som sørger for varme og stemning i de kølige måneder. Fra alrummet er der direkte udgang til en af husets store terrasser – så du kan lade inde- og udelivet smelte sammen.\n\nHuset rummer desuden to gode værelser samt tre disponible rum, der giver fleksible indretningsmuligheder til fx gæsteværelser, kontor eller hobbyrum. Badeværelset er lyst og velholdt, og bryggerset fungerer samtidig som en praktisk entré med god opbevaringsplads.\n\nDertil kommer udhusbygning i boligstandard (ikke registreret som beboelse i BBR) med ekstra anvendelig plads til gæster.\n\nDer er også carport og et solidt udhus med mange anvendelsesmuligheder.\n\nUdeområdet er noget helt særligt – store, flotte terrasseområder på alle sider af huset giver mulighed for at finde både sol og skygge hele dagen. Terrassen mod haven, hvor vinranker skaber en sydlandsk stemning, bliver hurtigt familiens favoritspot til sommermiddage og hyggelige aftener.\nDen lukkede, velanlagte have sikrer privatliv og ro, og foran huset er der gode parkeringsforhold til både ejer og gæster.\n\nFritidshuset er beliggende i det fredelige og eftertragtede sommerhusområde i Grenaa – tæt på natur, skov og vandet, men stadig med kort afstand til byens faciliteter. Her får du det bedste af begge verdener: roen fra sommerhuslivet og nærheden til indkøb, havn og hyggelige caféer og ikke mindst den brede, hvide sandstrand – én af Danmarks allerbedste badestrande.\n\nEt perfekt sted at trække stikket og nyde livet – året rundt


