Lindevej 5, 6500 Vojens

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Her får du et veludnyttet hus med en god beliggenhed i Over Jerstal.

Centralt i Over Jerstal sælges dette gulstenshus med delvis plastikvinduer. Her kan du skabe nogle gode rammer for den lille familie. Huset er opført i 1962 og er løbende blevet moderniseret. Herfra er der kort afstand til skole, sportshallen og fra Over Jerstal er der en god cykelsti til Vojens, hvor der er gode indkøbsmuligheder.

Tilhørende er en garage på 25 m² med et godt værksted til hobbymanden.

Her får du et veludnyttet hus, som byder på 96 m² bolig og en god kælder på 32 m². I forbindelse med entréen er husets badeværelse med nyere inventar og bruseniche. En rummelig spise- og opholdsstue med pænt trægulv. Videre ad fordelingsgangen er et stort soveværelse og spisekøkkenet med velholdt ældre og malet inventar. Fra køkkenet er der adgang til to værelser, hvor det ene er et gennemgangsværelse. Fra køkkenet er der også endvidere nedgang til kælderen. I kælderen er der et stort bryggers med plads til vaskemiljø, et viktualierum og et hobbyrum med gasfyr fra ca. 2018. I dette rum er der adgang til udvendig kældertrappe.

En overkommelig og god størrelse have, som primært er anlagt i græs og dermed nem at holde i hverdagen. De gode terrasseområder indbyder til at sommeren nydes.

Over Jerstal er en hyggelig landsby hvor byen gør sit for at have sociale aktiviteter bl.a. afholdes der årligt byfest. Byen har sin egen børnehave og skole der spænder fra børnehaveklasse til og med 6. klasse. Det er muligt for såvel børn, unge og ældre at kunne gå til diverse fritidsaktiviteter i byens idrætshal med tilhørende sportsplads. Derudover er der anlagt en dejlig og skøn bypark med både et fint kaffehus, hvor den medbragte kaffe kan nydes og en bålhytte hvor man kan sidde og nyde sommeraftnerne….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Lindevej 5 , 6500 Vojens375.000 kr.3.259 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.416 kr/mdrVillaEnergimærke: EStørrelse: 96 ㎡Grund: 800 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1962