Beskrivelse
Historisk landejendom i naturskønne omgivelser ved Helnæs Fyr
Det er en helt særlig kombination af landlig idyl, enestående natur og en panoramisk udsigt over Lillebælt og Det Sydfynske Øhav, man møder her på kyststrækningen af Helnæs. Blot få hundrede meter fra vandkanten og Helnæs Fyr ligger denne historiske landejendom. Hovedhuset er fra 1859 og fremtræder med et nyere stråtag, hvide sprossevinduer og en gulmalet facade, der matcher de omkringliggende udbygninger. Det firelængede bygningsværk omkranser en gårdhave af pigsten, og på grunden er der også fine stensætninger. I udgangspunktet overtager man et grundareal på 7.500 kvadratmeter, men har mulighed for at tilkøbe et større grundstykke ned til vandet.Fredsommelighed, havudsigt og naturMed bopæl på Helnæs sydvestlige spids er man garanteret en fredelig og ugeneret tilværelse. Nærområdet er først og fremmest kendetegnet af åbne vidder med marker og enge, som foranlediger et frit udsyn over Lillebælt helt fra syd og vestover mod nord. Helnæs Fyr knejser lige fremme, og sammen med den livlige skibstrafik på vandet, kigget til Als, solnedgangen og årstidernes skiften bidrager det til en smuk og spændende udsigt. Som det fremgår af udsigten, er der meget kort afstand til vandet og strandkanten.Helnæs er en halvø med et spændende naturlandskab. På den nordlige del af øen kan man vandre i det bakkede terræn i Bobakkerne og Helnæs Ås, og også Helnæs Mølle og den hyggelige Helnæs By, der ligger længere mod syd, er begge værd at besøge. Nærmere ejendommen har man det anseelige naturområde Helnæs Made, hvor en mangfoldighed af fuglearter holder til. På modsatte side af øen finder man Helnæs Camping og Helnæs Strand, der ligger i tilknytning til byen. Ligeledes er der et væld af udflugtsmål på Sydfyn både i form af storslået natur såvel som større byer, hvoraf man kan køre til Assens på omtrent 20 minutter.Historisk og stemningsfuldLindhovedgård er en sjælfuld og historisk ejendom. Den blev opført sammen med nabogården af to brødre, som angiveligt trak lod om, hvem der skulle have hvilken ejendom. Ydermere indgår Helnæs Fyr i ejendommens historie, idet grundarealet til fyret oprindeligt blev udstykket fra Lindhovedgård i slutningen af 1800-tallet. Det historiske islæt er velbevaret i udtrykket af hovedbygningen, og der er i det hele taget mange originale detaljer på matriklen.Beboelsen er imidlertid mere tidssvarende – kendetegnet af lyse elementer og moderne bekvemmeligheder. Stueetagen er afsat til en stue, et stort spisekøkken, tre værelser, et badeværelse med hjørnekar, et gæstetoilet og et bryggers. To af værelserne fungerer som gennemgangsrum og ligger i forlængelse af stuen. Førstesalen er uudnyttet og rummer, ligesom de store udbygninger, et væld af muligheder.Liebhaver…