Beskrivelse
Flot og velholdt Landkro & Kursuscenter
God og velholdt Landkro & Kursuscenter i SydjyllandLintrup Kro – der er en stor del af Lintrups historie og som har huset mange gæster, fester og liv.Allerede udefra tiltrækker den smukke kroejendom sig positiv opmærksomhed og indenfor fortsætter den stilfulde tone med mange fine detaljer der smukt er mixet med det moderne. Ejendommen er opført i 1937 og siden ejendommens opførsel er den blevet nænsomt opdateret med stor respekt for den unikke og originale stil.Ejendommen ligger i den sydlige del af Vejen kommune, og i kort afstand til Ribe samt med kort køreafstand til E20 motorvejen mellem Esbjerg og Kolding. Kroen er placeret på en 2048 m2 stor grund, der i kraft af sin enkelhed harmonerer flot med huset, og bag huset åbenbarer sig en dejlig solterrasse, en grøn plæne med plads til børneleg og en flot udsigt over grønne områder. Lintrup Kro blev opført i 1937, og senere tilbygget i 1982. Kroen udgør i dag hele 616 m2 etagearealer.Lintrup Kro er en tidslomme uden lige, som bare skal opleves – og som fortjener at bliver ført videre i gode og kærlige hænder.Her er der mange muligheder – skab dit eget Bed and Breakfast, udlej selskabslokalerne eller lav mad ud af huset.Indgangen til den store festsal sker igennem den hyggelige foyer og garderobe, med plads til opbevaring af overtøj, to lyse toiletter – til henholdsvis herre og dame. Og går man til højre for hovedindgangen, kommer man ind i kroens hyggelige krostue samt videre ind i de hyggelige stuer og lyse møderum.Festsalen indeholder ligeledes en indbygget bar, og det store festlokale kan eventuelt også opdeles i flere mindre lokaler, så det er muligt at holde separate arrangementer eller andet efter ønske.Med en central placering har vi kroens industrikøkken og kølerum, godt med bordplads og div. hvidevarer. Ved siden af køkkenet er der tilhørende et godt og anvendeligt kontor og fra køkkenet går man videre til endnu et køkken/opvaskerum samt et godt depotrum.1.salen har gennemgået en flot forvandling og fremstår lys og flot moderniseret og istandsat med 7 dejlige værelser samt to flotte badeværelser, et dejligt opholdsrum og et ekstra depotrum.Så går du med drømmen om, at blive selvstændig restauratør, og sætte sit eget præg på de gamle fine bygninger – er Lintrup Kro et rigtigt godt bud.. som absolut skal ses !…