Beskrivelse
Rummelig familievilla, stor have og dobbeltgarage med værksted
Plads får du masser af her på Lintrupvej, uanset om det er til børnefamilien, til udelivet i haven eller til at rode med biler i dobbeltgaragen, der har tilstødende værksted. Plads til at nyde naturen er her også, for ejendommen ligger direkte ud til åbne marker. Her i Hjerting har du natur og landlige omgivelser, så langt øjet rækker, men hverdagen kommer til at glide nemt og bekvemt, for her er kun godt tre kilometer til både Rødding, hvor der er skole, friskole, idrætsfaciliteter og supermarked. Samtidig er der kun et kvarters kørsel til motorvejen, og med den gode placering kan du være i Esbjerg, Kolding eller Haderslev på en halv time.
Rødstensvillaen måler 150 m2 i to etager, og i 2014 blev der isat vedligeholdelsesfrie vinduer fra Primo Vinduer. Førstesalen byder på et soveværelse, et badeværelse med badekar, en repos og to børneværelser, mens der findes yderligere et værelse i stueetagen. Foruden entréen, et praktisk bryggers, et gæstetoilet samt en baggang byder stueplan på et stort køkken samt en rummelig vinkelstue, der har gulvvarme.
Fra stuen er der direkte adgang til en stor, sydvendt træterrasse i to niveauer, hvor sommersolen kan nydes fra morgen til aften med udsigt til åbne marker. Foruden garagen og værkstedet får du også en nem have med legetårn
Kontakt os allerede i dag….