Liseborg Mark 76, 8800 Viborg

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Rummelig kvalitetsvilla med absolut bedste beliggenhed i Liseborg området

Åbent hus med tilmeldingskrav 30/1 – klik på billede –

Begreber som kvalitet, rummelighed og beliggenhed falder en naturligt ved besigtigelse af denne ejendom.

Ejendommen er, med sin flotte arkitektoniske udformning og sin detaljerigdom et solidt bygningsværk, der vil imponere de fleste. Virkemidlerne er bl.a. varierende loftshøjder, store vinduespartier med udtalt udsigt til natur og over området. Rummeligheden inde som ude er udtalt og toppen på kransekagen er den 70 kvm store, delvist overdækkede veranda, der fungerer som en naturlig forlængelse af huset.

Indvendigt er indretningen gennemtænkt med boligkvadratmeter i begge plan. Det mest markante rum i boligen er det store leverum på øvre plan med køkken-alrum og stue i ét. Her er loft til kip, god arbejdsplads i det veludstyrede køkken og spiseafdelingen samt en udtalt udsigt. Fra alrummet er der udgang til den store veranda, der uden problemer rummer plads til både spiseplads og loungemøbler og den helt store grill. Her kan du i den grad nyde de gode sommeraftener og udsigten over området. Etagen rummer også stort værelse/kontor samt gæstetoilet.

Det smukke glasklædte indgangsparti byder gæster velkommen og giver adgang til både øvre og nedre plan. I nedre plan finder man et bryggers med god plads til opbevaring, vaskefaciliteter og grovkøkken. Derudover er der værelsesafdeling med forældresoveværelse med direkte adgang til stort badeværelse. Via fordelingsgangen er der endvidere adgang til 3 værelser samt endnu et godt badeværelse med bruseniche.

Udvendigt er flere gode terrasse-muligheder med meget privat baghave samt forhave med mulighed for alt fra boldspil til prydhave. Til huset hører også god dobbelt garage med el-port og mindre værksted.

Liseborg området er perfekt for børnefamilien og tilbyder trygge rammer og rolige rammer i et fredeligt villakvarter med godt naboskab, kort afstand til institutioner, skole, fritidsaktiviteter, indkøb og smuk natur.

Et sjældent gennemført byggeri, hvor rummelighed og detaljer spiller sammen på allerbedste vis – Kontakt EDC Svend Døssing for privat fremvisning….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Liseborg Mark 76 , 8800 Viborg4.795.000 kr.20.258 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.890 kr/mdrVillaEnergimærke: BStørrelse: 216 ㎡Grund: 927 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 2007Sidste tilstandrapport er fra: 2024-01-19 check den her