Beskrivelse
God lejlighed midt i Liseleje
Denne rummelige ejerlejlighed på første sal ligger midt i Liseleje by og byder på den gode beliggenhed og en flot havudsigt.
Lejligheden har været indrettet til beboelse fra midt i 1980´erne, mens stuelejlighederne er blevet ombygget og indrettet til beboelsen omkring år 2000, hvilket har resulteret i et samlet og moderne, velholdt ejerlejlighedskompleks.
Dette er en ideel beboelse for dem, der vil nyde byens liv og naturen, men som ikke ønsker at bruge tid på havearbejde.
Lejligheden har sin egen indgang, der fører til en stor entré og et separat vaskerum. En halvsvings trappe fører op til beboelsesområdet, som inkluderer et rummeligt spisekøkken, en fordelingsgang til et badeværelse med brusekabine, et soveværelse, to børneværelser, en rummelig spisestue og en stor opholdsstue. Derudover hører der til lejligheden et stort udhus til opbevaring.
Beliggenheden er perfekt for dem, der ønsker nem adgang til lokale faciliteter. Mens æggene koger, kan du nemt nå bageren for at hente morgenbrød, og der er kun 300 meter til købmanden.
Hvad mere kan man ønske sig
Hvis lejligheden skulle være noget for en børnefamilie, så der kommuneskole i Melby og børnehave i Asserbo. Begge institutioner ligger inde for en afstand af 3 km. Eller 15 minutter på cykel….