Livøvej 58, 7840 Højslev

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Fantastisk flot sommerhus! – Husk vi fremviser alle ugens dage; efter aftale.

Virkelig velholdt og velplaceret fritidshus, beliggende i Virksund med kun kort afstand til lystbådehavnen, sejler-restauranten og det maritime miljø ved industrihavnen. Her er tillige campingplads med indkøb og vandland samt badestrand.

Velplejet grund på 2.606 m² med flere terrasser, heraf en overdækket – så der altid er en solrig lækrog. Her er flere steder med kig til fjorden.
Huset er opført i 1977, tilbygget i 2008 og ellers løbende moderniseret og vedligeholdt.
Her er nyere tag og efterisoleret. Opvarmning sker ved varmepumpe (luft/luft) samt brændeovn og el-radiatorer, der er el-gulvvarme i bad og udestue.

Her er et boligareal på hele 126 m². Herforuden er der nyere anneks med garage 26 m² og bolig på 21 m². Endelig stor carport med plads til campingvogn/autocamper samt redskabsskur med brændely (de to sidstnævnte fremgår ikke af BBR).
Alle bygninger fremtræder i særdeles velvedligeholdt stand.

Indeholder dejlig lys stue i åben forbindelse med køkken, her er trægulve. Stor udestue med klinkegulv og skøn udsigt til haven – og kig til fjorden.
Stort soveværelse med skabsvæg samt udgang til den ugenerte solgård. Endelig er her flot brusebadeværelse, soveværelse og rummelig entre med skabsvæg.
Annekset er med vaskerum, værelse og toilet. Den resterende del er udnyttet til dejlig garage med el-port.
Ellers taler billederne for sig selv!!

En virkelig perle, der absolut bør opleves…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Livøvej 58, 7840 Højslev1.450.000 kr.9.693 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.354 kr/mdrFritidsboligEnergimærke: ukendtStørrelse: 147 ㎡Grund: 2606 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1977