Beskrivelse
Beliggenheden er helt i top her på Lochersvej 15A i Hornbæk, hvor I kan se frem til en beliiggenhed få meter fra en af nordkystens bedste badestrande.Hornbæk, Lysets by, tiltrak også i tidligere tider mange kunstnere og malere, herunder Skagensmalere. Lochersvej, hvor I finder denne skønne bolig, er opkaldt efter Carl Locher, der i årene 1880-1889 valgte at bosætte sig i Hornbæk, hvor han malede blandt andet Vinterdag, der indgår i kunstsamlingen på Statens Museum for Kunst, inden han drog mod Skagen, hvor han blev til sin død i 1915.Udover den fantastiske beliggenhed, der er noget for sig, blandt andet med Hornbæk Plantage næsten lige rundt om hjørnet, kommer I til at bo få minutters gang fra den charmerende, pulserende bymidte, hvor der er hyggelige butikker, spisesteder og alt hvad man har brug for i hverdagen. Ejendommen, der er en del af et dobbelthus, byder inden døre på en renoveret bolig (2021), der fremstår klassisk og flot og breder sig over 180 kvm fordelt på tre etager.I bydes velkommen i en behagelig, lys atmosfære, hvor stueplan byder på boligens leverum, der består af et køkken i delvis åben forbindelse med en fantastisk spisestue, hvor der er plads til at samle familie og venner til skønne middagsselskaber. Køkkenet er et stilrent HTH-køkken med udskæringer, lys bordplade, loftintegreret emfang og med godt med plads, bliver madlavning til en fornøjelse. På førstesalen får I et badeværelse, et stort værelse og ikke mindst den store stue, hvor to franske altaner åbner op for havudsigten og den hyggelige lystbådehavn. Anden salen med loft til kip, fritlagte spær og bjælker byder på masser af plads, hvad enten I ønsker at indrette et soveværelse, stue eller noget helt tredje. Og med vinduer til kip, venter her ligeledes den enestående udsigt. I forhaven har I en overdækket terrasse med udekøkken, der i sommeren 2023 har gennemgået en opdatering. Udebruseren, der er bagved, kan skylle sandet af inden I træder indenfor. På bagsiden af huset finder et hyggeligt, ugenert terrassemiljø omkranset af træer og hegn….