Beskrivelse
Lys og pæn villa tæt på alt til hverdagen i Strøby
Drømmer I om et dejligt hjem til den lille familien, som har alle børnefamiliens faciliteter og skøn natur inden for nær rækkevidde? Så skal I se nærmere på denne fine etplansvilla på Lodbjerggårdsvej 14, der ligger i Strøby. Boligen er på 117 kvadratmeter, som fordeler sig over tre værelser, et badeværelse, et bryggers og et køkken i åben forbindelse med stuen. Hertil har I en grund på 821 kvadratmeter og en carport, som munder ud i en garage.I bosætter jer for enden af en lukket vej cirka 500 meter fra Strøbyskolen, dagtilbud og Strøby Idrætscenter. Busstoppestedet er også inden for gåafstand, mens der er cykelsti til indkøbsmuligheder. Hertil er det en stor force, at I er tæt på skoven og stranden, så fritiden kan fyldes med udflugter under åben himmel og badeture om sommeren. Udefra præsenterer ejendommen fra 1967 sig flot med den gule murstensfacade og hvide vinduesrammer. Indenfor er det uden tvivl opholdsmiljøet med køkken og stue i forening, der er familiens samlingssted, og halvmuren ved køkkenet skaber en naturlig opdeling af rummet, hvor der er siddepladser ved bordpladen.De tre indretningsvenlige værelser, badeværelset og bryggerset nås via en fordelingsgang, og alle tre værelser har indbyggede skabsløsninger. Badeværelset er udført med lyse fliser og en muret bruseniche, og i det praktiske bryggers er der egen udgang og selvfølgelig rum til at installere vaskefaciliteterne. Grunden består primært af en græsplæne, og to terrassemiljøer skaber hyggelige rammer for udendørslivet. På den overdækkede terrasse er udsigten til markernes vidder ganske dejlig….