Beskrivelse
PÆN 2 VÆRELSES “HØJ” STUELEJLIGHED MED DEN STORE ALTAN MED 1. KLASSES BELIGGENHED MED HAVUDSIGT!
NY PRIS… PÆN 2 VÆRELSES “HØJ” STUELEJLIGHED MED DEN STORE ALTAN MED 1. KLASSES BELIGGENHED MED HAVUDSIGT!
EDC Stevns tilbyder nu denne pæne stuelejlighed beliggende i skønne omgivelser ved Rødvig Havn og med havudsigt ud over Østersøen fra altanen. Lejligheden er perfekt til dem der ønsker at undgå trapper!
Sælger har renoveret lejligheden i respekt for lejlighedens æstestiske udseende og bl.a. bibeholdt de rå synlige bjælker – hvilket giver en god kontrast til de lyse vægge og den dejlige udsigt.
Selve Lejligheden indeholder: Rummelig entre med god plads til overtøj. Vaskesøjle (tørretumbler og vaskemaskine). Pænt badeværelse med rummeligt brusehjørne.
Stort stemningsfuldt køkken-/alrum hvor der er god plads til stort spisebord. Hyggelig stue med god plads til sofahjørne. Fra stuen er der adgang til den stor altan/terrasse som er lejlighedens hjerterum – her er der masser af plads til at nyde de dejlige lyse timer. Altanen er sydøstvendt og er derfor perfekt for Jer, som elsker at nyde en morgenkaffe på altanen, med en dejlig morgensol. Selvom lejligheden er beliggende i stueplan ligger altanen så højt, at lejligheden er hævet fra vejen hvilket giver den vidunderlige udsigt. I får en 1. klasses panorama udsigt ud til havet og til Stevns Klint.
Lejlighedens hyggelige soveværelse med garderobeskab er også med udsigt udover vandet.
Lejligheden har indenfor de sidste par år fået udskiftet varmekilde til luft/luft varmepumpe.
Området:
Fra lejligheden er I lige ved Rødvig Havn der byder på hyggelige spisesteder og masser af miljø og I er i gå-afstand til indkøb, toget til Køge og dejlige naturoplevelser.
Ejerforeningen:
Lejligheden er beliggende i velordnet ejerforening med godt naboskab. Til ejerlejlighederne hører der brugsret til parkeringsplads for ejendommens beboere samt brugsret til mindre grønt areal/fælles have med terrasse. Der er fælles vaskerum, cykelkælder, værksted, og ikke mindst; et meget hyggeligt fællesrum “pejsestuen”. Der er endvidere eget godt kælderrum til ejerlejligheden.
Kort sagt… Er I på udkig efter en hyggelig og stemningsfuldt lejlighed uden trapper men med en 1. klasses beliggenhed, så kunne denne hyggelige lejlighed måske være noget for jer. SKAL OPLEVES!…