Beskrivelse
ET VILDT FANTASTISK EVENTYR – idyllisk hus og have
Åbent hus med tilmeldingskrav 23/4 – klik på billede –
INGEN BOPÆLSPLIGT – Kan benyttes som sommerhus!
Et lille uforstyrret eventyr. Lys og små hyggekroge under trækronerne. Skov og en årstid man kan mærke. Det helt usædvanlige lille hus, som ligger naturskønt – men slet ikke så langt fra byen – er en fantastisk retræte, hvor tiden og udsigten er helt jeres egen. Her er ingen bopælspligt, men mulighed – og de hyggelige og atmosfærefyldte kvadratmeter fordeler sig på en fin entré med bryggersfunktion, et skøn – og funktionelt -køkken, spise- og opholdsstue med brændeovn, to gode værelser, to fine hemse med flere anvendelsesmuligheder – og et hyggeligt orangeri. Herudover er der en stor overdækket terrasse. Lækkert lys i alle rum – og de klæder de synlige bjælker, de fine trægulve og de små tidstypiske detaljer. Stor naturgrund, som har sit helt eget vildt fantastiske liv og mulighed for lille dyrehold, en lur i skyggen, leg og samvær med dem, du holder mest af. Dele af grunden er jeres egen lille skov til hulebygning og eventyr i børnehøjde. Godt udhus. Stråtækt idyl med de fineste detaljer og sjælefreden indbygget i hver en krog og kvadratmeter. Fra huset er der kun ca. 5 km til Løgstør by og Lendrup strand….