Beskrivelse
Klassisk lejlighed på indre Østerbro
Åbent hus med tilmeldingskrav 12/2 – klik på billede –
Kvalitetsfyldt, klassisk lejlighed på indre Østerbro – med højt til loftet, planke gulve, fyldingsdøre og gode termovinduer. Den fleksible planløsning er helt ideel og kan bruges til både parret, singlen såvel som forældrekøbet og som delelejlighed. Lejligheden kan
også let omdannes til en lille 3-værelses lejlighed ved at lave en skillevæg (eller rumdeler) i hjørnet af stuen, evt også ved at etablere dør til entréen. Se alternativ plantegning for muligheder. Lejligheden har et godt lysindfald og med sin placering på 3. sal, den vel nok
bedste placering i ejendommen. I den store stue – med fransk altan / altanprojekt – harman både plads til sofagruppe og spiseafdeling, sovealkove eller opdeling i et tredje lille værelse efter ønske. Mod den hyggelige gård er et rummeligt soveværelse med stort
skabsmiljø. Flisebadeværelse i fornuftig størrelse og foreningen har fået skiftet stigstrenge (vandrør) samt en stor del af faldstammerne i forbindelse med tagudskiftningen. Rummeligt køkken med alt hvad der høre til i hårde hvidevarer. Køkkenet er holdt med lyse elementer og fra det store vinduesparti har man flot udsyn til den grønne gård.
Lejligheden ligger på en lukket, stille vej på indre Østerbro. Står du på altanen, og kigger du mod venstre, ser du helt til Bopa Plads, og kigger du til højre, ser du det smukke Svanemølleværk og Øresund i horisonten.
ALTAN-PROJEKT: Beboerne i Løgstørgade nr. 36 og Løgstørgade nr. 42 har fået særskilt godkendelse på Generalforsamlingen til at lave altaner, da alle har franske altaner. Gennemføres projektet, da opsættes en stor altan mod gaden, i stedet for den nuværende franske altan, Det kan ikke garanteres at projektet gennemføres, men det synes realistisk.
Klassisk rødstensejendom fra 1915 med et hyggeligt, grønt gårdmiljø med græs og legeplads. Ejerforeningen Trekanten er særdeles velfungerende og går hele karreen rundt. Her er dørtelefon, fjernvarme, cykelkælder, tørrekælder samt brugsret til nyetableret kælderrum. Ejendommen har nyligt afsluttet tagprojekt, hvor der blev etableret taglejligheder. Dertil er faldstammer og stigestrenge blevet udskiftet. Alt er betalt, og der er ingen fælleslån, så du får en lav ejerudgift.
Beliggenheden er yderst attraktiv; helt central på indre Østerbro nær det pulserende liv på Østerbrogade og Ndr. Frihavnsgade med et stort udvalg af butikker og et rigt café-liv. I gåafstand til restauranter på Bopa Plads, den lækre isbar Isoteket, ’Juno the Bakery’ i Århusgade eller Charlottehaven (café, fitness mv.). Du kommer hurtigt til Søerne, Fælledparken samt Trianglen/Poul Henningsens Plads, hvor der er metrostationer. Vandet finder du i den nye Nordhavnsbydel, blot 5 minutters gang væk, såvel som ved
Svanemøllestranden, Kastellet og Langelinie. På cykel er der blot ca. 10 min. til Kbh. K, og S-tog og busser findes i gåafstand.
Velkommen til.
Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring.
Ønsker du denne, skal du sende en mail med “Ja tak” til flytteforsikring@gjensidige.dk…