Beskrivelse
Kunne I tænke jer chancen for at skabe netop det hjem, som I altid har drømt om? Så skal I vende blikket mod denne etplansvilla i et roligt, børnevenligt kvarter på Halsskov med cykelafstand til alle hverdagens fornødenheder.I hverdagen kan I glæde jer over et lukket stisystem til skole, der ligesom daginstitution og bus befinder sig inden for en radius af én kilometer. Ligeledes får I kort afstand til vandet, mens sportsfaciliteter, golfbane, skov og indkøb er en kort cykeltur væk. Endvidere får I nem adgang til Korsør Station og motorvej, så betingelserne er ideelle for pendlerne.Villaen byder velkommen i bryggerset, som leder jer videre til det pæne køkken, hvor I finder masser af opbevaringsplads samt en ovn i ergonomisk højde. Videre finder I to gode størrelse værelser samt et badeværelse med plads til vaskefaciliteter. Hjemmets hjerte er den store stue, hvor de store vinduespartier giver et dejligt lysindfald. Fra stuen er der adgang til udestuen, hvor sæsonerne kan forlænges på bedste vis. Fra udestuen fortsætter I til fliseterrassen i den dejlige, nemme have, som består af en stor græsplæne med masser af plads til børnenes leg. Huset har en tilhørende carport. Lyder dette som et hus for jer? Kontakt os allerede i dag for en fremvisning….