Beskrivelse
ØKOLOGISK LANDEJENDOM MED MANGE MULIGHEDER
Solens stråler sænker sig roligt ned ved den skønne landejendom på Løkkensvej, hvor her er plads til at drømme stort og leve et familieliv tæt på naturen. Med en grund på 24.133 kvm, stor rødstens staldbygning og maskinhus er her gode muligheder for at drive et økologisk hobbylandbrug, holde heste eller dyrke rigtig, rigtig mange blomster. Nyd morgenkaffen i spisekøkkenet, hvor de bærende bjælker træder sagte frem og minder jer om husets trofaste rammer. Her kan I roligt slippe ungerne fri på den spændende naturgrund og lade dem gå på opdagelse, mens I får klaret dagens madlavning og vendt verdenssituationen over et godt glas. Indret de fire værelser til børnene eller få et fedt kontor, træningsrum eller værksted. Ovenover stueetagen ligger en hidtil uudnyttet loftsetage, hvor I kan skabe et magisk legerum til ungerne, lave et praktisk lager eller andet smart, der passer jeres familie. Huset og grunden har med andre ord oceaner af muligheder for jeres familieliv og erhvervsdrømme….