Beskrivelse
STRØMLINET OG INDBYDENDE HALVT DOBBELTHUS: PERFEKT TIL ALLE FAMILIER ELLER PAR
På Lollandsvej 16A udbydes denne strømlinede, lyse og ikke mindst indbydende bolig. Her får I et udsøgt halvt dobbelthus med en veldisponeret planløsning samt kvalitative og æstetiske materialevalg ude som inde. Tilsæt hertil en skøn placering med nem adgang til alle dagligdagens fornødenheder, og I har de perfekte forudsætninger for den gode tilværelse.INDRETNINGIndendørs venter en veltænkt planløsning med en fin fordeling mellem privatlivet og samværet. En god bid af hjemmets kvadratmeter er inddraget til det rummelige køkken-alrum, som er i åben forbindelse med stuen, der er dejligt lyst med loft til kip. Her kan I nyde hinandens selskab til hverdagens gøremål, og særligt køkkenet fremstår i flot stand med Grohe-armatur, Svane-inventar, hvidevarer fra Siemens og praktiske flisegulve Det samme inventar, armatur og gulv løber desuden med videre ud i vådrummene og i entréen, således at den strømlinede stil følges til dørs. I forlængelse heraf ses en entré med bryggersfaciliteter og hele tre værelser. Det ene af værelserne har walk-through med Svane-skabe ind til et privat badeværelse, og det er desuden oplagt som forældreafdeling.EJENDOMI bosætter jer i et halvt dobbelthus, som er opført i 2018, hvilket sikrer jer gedigne og vedligeholdelsesvenlige materialer ude som inde. Facaden er klassisk med lyse mursten, sorte tegl og brede vinduespartier, der sørger for at hver og en afdeling er dejligt veloplyst. Med til boligen hører en hyggelig terrasse og have, og så er der taget hånd om praktikken i form af carport og gennemgående gulvvarme overalt i boligen.OMRÅDEBeliggenheden giver jer det bedste fra begge verdener: I bosætter jer i et roligt og familievenligt område med et godt og nærværende naboskab, hvor I har nem adgang til alle dagligdagens fornødenheder og en række aktiviteter. Inden for en radius af blot 2 km har I både skoler, institutioner, indkøbsmuligheder og golfbane. Det er både nemt og bekvemt at pendle, for der er flere stationer inden for en overskuelig rækkevidde af hjemmet, og så løber motorvejen mod vest….