Beskrivelse
Drømmer du om god plads i dit nye hjem, og skal der gerne være en stor grund, hvor man kan udfolde sig er dette en oplagt mulighed.
Dette er en gammel skole, hvor alt er solidt og oprindelig bygget i ekstra gode materialer, hvorfor der er rigtig mange muligheder at bygge videre på ejendommen, alt efter hvor meget plads du i sidste ende behøver. Grunden er på ikke mindre end 4.137 m2 med gode parkeringsmuligheder, hæk mod vej, blandet randbeplantning, træer og reelt kun en nabo. Ejendommen ligger i udkanten af Grænge by, hvor der er kort til station med tog hver halve time til Nykøbing og Nakskov, ligesom der kun er ca. 8 km. til Nykøbing F. by.Der er kort til dejlige skove og natur i området, hvis dette er vigtigt?Indeholder: Entré med skab og trappe til 1.sal. Pænt soveværelse med parketgulv. Fordelingsgang med stort skab. Meget stor stue (50 m2) med plankegulv. Stort toilet med pæne fliser på gulv og vægge, gulvvarme, hvid sanitet, WC og vask med skuffer under. Stort flisebadeværelse med spa, gulvvarme, toilet, håndvaskarrangement med masser af plads og bruseplads. Spisekøkken med elementer i massivt egetræ, vinylgulv, gulvvarme, indbygningsovn, keramisk kogeplade, emhætte, opvaskemaskine og køleskab. Tre meget store værelser – det ene med udgang til overdækket terrasse. Baggang med flisegulv og to døre. Meget stort bryggers med seperat indgang, malet cementgulv, installation til vaskemaskine og tumbler. Viktualierum med plads til dybfrysere m.v. Fyrrum med rigtig godt fuldautomatisk pillefyr. Gæsteafdeling med stue og værelse med egen indgang (ikke registreret til beboelse). Der er to store værelser på 1.sal i hver sin ende af ejendommen med radiatorer, der ikke benyttes p.t., og som ikke er medregnet i boligarealet.Der er endvidere 54 m2 udhus med isoleret værksted og brændeskur.Ejendommen er bygget med murede hvidmalede facader og har termovinduer, og tagbelægning af eternit. Der er centralvarmeanlæg med radiatorer og gulvvarme, med godt pillefyr, der suppleres med solpaneler til varmt vand. Energimærke F – men huset er trods størrelse billigt at opvarme.Indvendigt er huset med malede tapetserede vægge og flere forskellige typer gulve og lofter. Her er der muligheder for at flytte ind – alt virker og bliver brugt til daglig – og du kan sætte dit eget præg efterfølgende.Indret plantegningen her: link til indretningstegning…