Beskrivelse
Velholdt rækkehus med lukket have og attraktiv beliggenhed i Bagterp
Velkommen til Lonesvej 138 – et indbydende og velholdt rækkehus beliggende i rolige omgivelser i Bagterp på en lukket stikvej. Her bor du med kort gåafstand til dagpleje, børnehave, skole og indkøb, samtidig med at både Hjørring centrum og motorvejen kan nåes på blot ca. 5 minutters kørsel.
Boligen rummer 84 kvm og byder på en velfungerende planløsning. Entréen er lys og rummelig med fin plads til overtøj og fodtøj. Herfra er der adgang til et lyst og moderne køkken med gode opbevaringsløsninger.
Boligens naturlige samlingspunkt er den rummelige opholds- og spisestue, som har direkte udgang til en dejlig terrasse og en lukket, ugeneret have.
Derudover indeholder boligen et soveværelse, et børneværelse, et lyst badeværelse med badekar, samt et praktisk bryggers med vaskesøjle, skabsplads og udgang.
Siden 2020 er boligen blevet gennemgribende renoveret med b.la. nyt tag, nye vinduer og døre, samt nyt køkken og badeværelse.
Alt i alt et velholdt rækkehus med en skøn beliggenhed tæt på alle hverdagens gøremål.


