Beskrivelse
Beskrivelse
Her får man udsigt, miljø og atmosfære i særklasse. En rigtig god beliggenhed med en fantastisk flot udsigt, som sjældent udbydes til salg. Liebhaverejendom beliggende på lukket vej i Loddenhøj, hvor man ligger højt og har udsigt til både vandet og det grønne område – Der er jollehavn, hvor man har mulighed for at få sin egen båd i vandet. Det er et meget hyggeligt område med en mindre strand og mange forskelligartede ejendomme, som præger området. Det er et kuperet område og man kan ikke andet end lade sig imponere, når man kommer kørende igennem åbne marker og den grønne natur, som grænser op til det skønne sommerhusområde.Ejendommen er opført i år 1971 af en tandlæge fra Hamborg med et boligareal på 77 kvadratmeter. Carporten er opført i år 2022 på 42 kvadratmeter. Grunden udgør 995 kvadratmeter og ligger som en af de bedste i området. Det helt særlige ved grunden, er, at den ligger med helt uhindret udsigt, og modsat mange af de andre grunde, er her masser af plads til biler, grunden er generelt meget plan og minimalt vedligehold. Her er flere terrasser og ejendommen er pænt opdateret. Sælger har købt ejendommen i år 2002 og han har ikke fortrudt siden, men får det desværre ikke brugt så meget, da han har gang i nogle andre projekter. Velkommen til Lønholt 103, Loddenhøj, 6200 Aabenraa….