Beskrivelse
Attraktiv endebolig med vestvendt terrasse
Feriebolig i Seawest beliggende tæt på Centret, søen og legepladsen. Her er desuden tale om om én af de attraktive endeboliger i den vestligste del af parken. Til huset hører en vestvendt terrasse med fin plads til havemøbler og grill. Huset udlejes igennem Landal og indbragte i 2022 kr. 85.000 til ejer.
Man er tæt på Blåbjerg Plantage og ikke langt fra Vesterhavet samt områdets store udbud af fritidsaktiviteter. Seawest er et sted, hvorder er ingen, der behøver at kede sig, og hvor der hele dagen er liv og glade dage i det store, moderne vandland. Huset er udstyret med flexcontrol, hvilket gør det muligt at styre en masse funktioner i huset fra computeren derhjemme.
Centerbygningen byder endvidere på købmand, bowlingcenter, restaurant, bar, fitness, badmintonbaner m.m. I øvrigt sørger ejerforeningen for al udvendig vedligeholdelse af huset samt pasning af fællesarealer – så det er en nem måde at have feriebolig på.
Boligen er opført i to plan med indgang til klinkebelagt entré. Pænt soveværelse med dobbeltseng. Badeværelse med bruseniche samt vaskemaskine og tørretumbler.
Veldisponeret og pænt køkken/alrum med spiseplads og udgang til terrassen.
På 1. sal, hvor der er loft til kip, er der indrettet en hyggelig opholdsstue med sovesofa samt et stort soveværelse med dobbeltseng.
Et hus der overalt fremtræder pænt og moderne møbleret – og kan danne de perfekte rammer for en aktiv familieferie….