Beskrivelse
DEJLIGT FRITIDSHUS I SEAWEST – UDLEJNING CA. 100.000 TIL EJER.
Fritidshus beliggende i det populære feriecenter, SeaWest/Landal Park. Huset har en dejlig central beliggenhed tæt på centeret – men alligevel lidt for sig selv. Desuden er der blot ca. 3 km ind til Nr. Nebel, hvor der er et bredt udvalg af indkøbsmuligheder. Man er tæt på Blåbjerg Plantages storslåede natur og mange stier – og man har flere af Danmarks mest populære badestrande inden for 15 min. kørsel.
Huset udlejes gennem Landal, og indbringer en glimrende lejeindtægt. I 2020 er der lagt nye tæpper i værelser, opsat nye gardiner, ligesom sengene er udskiftet. I 2023 er varmtvandsbeholderen skiftet.
Området byder på en masse gode fritidsaktiviteter og med medlemsskab af ejerforeningen er der fri adgang til badeland. Centret byder endvidere på et bowlingcenter, badmintonbaner, fitness, restauranter m.m.
Fritidshuset fremtræder velholdt med en pæn indretning. Her er en klinkebelagt entré med gaderobeplads i åben forbindelse med opholdsrummet.
Pæn og velindrettet køkkenafdeling med alt i moderne hårde hvidevarer. Køkkenet er i åben forbindelse med spisepladsen. Fra alrummet kommer man hen i den hyggelige opholdsstue, hvor det store vinduesparti giver en dejlig, lys opholdsafdeling. I stuen er der brændeovn, udgang til terrasse og opgang til hems.
Desuden indeholder huset tre fine soveværelser – alle med dobbeltsenge og skabe. Badeværelse med vask i skabsarrangement, bruseniche, vaskemaskine og spa. Der er i øvrigt gulvvarme i alle klinkebelægninger.
Et super godt hus til familiens fridage, som også indbringer en flot lejeindtægt….