Beskrivelse
Super lækkert sommerhus i gode materialer
Skønt sommerhus fra 2006 i mindre udstykning ved Hvalpsund. Ca. 1000 meter til Limfjorden ligesom Hvalpsund by med skønt færge/havnemiljø, lystbådehavn, restauranter m.m. er beliggende ca. 1000 meter fra sommerhuset. Huset er beliggende i en naturrig udstykning omkranset af skov og marker. Områdets charme er ikke til at komme udenom, og man forestiller sig hurtigt de varme sommerdage, hvor kursen sættes mod stranden og dagen tilbringes med friske dukkerter, surfing og solbadning med en god bog, imens børnene boltrer sig i vandkanten. Når I trænger til at få pulsen op, så har Hvalpsund også en god cykelrute samt flere afmærket vandreruter næsten lige udenfor døren hvor den smukkeste natur danner de perfekte rammer for turen. I byen er der indkøbsmuligheder, lystbådehavn, færgeleje samt et rigtig godt udvalg af gode spisesteder. Flere indkøbsmuligheder finder man i de nærliggende byer Farsø, Aars og Løgstør.Sommerhuset er et populært arkitekttegnet typehus hvor der er tænkt på detaljerne. Ingen spildplads. Opført i bedste kvalitetsmaterialer. Sommerhuset er indrettet på følgende måde:Entre med flisegulv (med gulvvarme). Stort lækkert badeværelse med kar og bruseniche – der er ligeledes gulvvarme i badeværelset. Stor opholdsstue med brændeovn og store vinduespartier. Stort køkken/alrum med udgang til lukket terrassemiljø. Soveværelse samt værelse med hems. Endvidere er der tilbygget i forlængelse af den overdækket terrasse et annekshus på 29 m2 med stort badeværelse med sauna samt soveværelse med hems. Idet der er anneks er huset særdeles velegenet til at huse 2 familier på ferie på samme tid. Til huset er der desuden carport og brændeskur. Gode udlejningsmuligheder såfremt dette ønskes. Sælger har ikke ikke udlejet huset, men haft lignende huse til udlejning i området.Vil du vide mere om huset? – Bestil en fremvisning på tlf. 70202511….