Lounsvej 19, 9640 Farsø

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Naturskønt mellem Louns Sø og Limfjorden

Det er den utroligt rolige og naturskønne beliggenhed, der præger denne ejendom, som er lokaliseret praktisk talt mellem Louns Sø og Limfjorden. Resultatet er et rigt dyreliv og betagende arealer lige i nærheden, der opleves som en lise for sjælen. Ejendommen er på 6.802 kvadratmeter med en bolig på 379 kvadratmeter. Hjemmet er gennemgribende renoveret i nyere tid, og den har en tiltalende opbygning med fem værelser og store opholdsmiljøer. Udendørs lever arealerne bestemt op til den charme, man måtte forvente qua beliggenheden.Stilen er absolut gennemførtTonen slås an allerede udefra, hvor den hvide facade får selskab af et sortglaseret tegltag og flotte kobberinddækninger omkring hele huset inklusiv kviste og tagrender. Fyldningshoveddøren akkompagneres af et vinduesparti, som strækker sig op i et viftevindue, og husets øvrige, sprossede glaspartier matcher flot.Melodien fortsætter i hallen, som absolut må siges at give et præsentabelt førstehåndsindtryk. Marmorklinkegulvet i skakternet mønster giver en slående effekt sammen med den svungne trappe, loftshøjden og ikke mindst indgangspartiets førnævnte ruder, der slipper store mængder lys ind. Der er gulvvarme i hallen, hvilket også gælder for de to badeværelser, køkken-alrummet, bryggerset og pejsestuen. Bemærk i øvrigt, at ejendommen har et jordvarmeanlæg.Netop pejsestuen matcher looket med de skakternede fliser, og hertil kommer de synlige bjælker, der er med til at højne atmosfæren. Intet mindre end tre dobbelte terrassedøre beriger rummet, men dette antal toppes sågar i køkken-alrummet, hvor hele seks dobbeltdøre giver illusionen af, at inde og ude smelter sammen på varme dage. Æstetikken i selve køkkenet er dragende med det dybe naturlook og den funktionelle opbygning. Det fremgår tydeligt, at der er foretaget kvalitetsbevidste materialevalg.Tilstødende stuen har man et stort badeværelse/bryggers, for her er der nemlig bruseniche såvel som rigelig plads til vaskefaciliteter og opbevaring. Desuden får man fra dette afsnit adgang til en sauna, og til slut rummer stueplanet to værelser og et badeværelse med kar og brus.På første sal finder man et værelse med tilhørende walk-in-afsnit, og en suite er der et badeværelse med to håndvaske og et badekar. Et stort multirum til eksempelvis poolbord, kontorafsnit eller andet giver adgang til en stue, som videre åbner for to værelser. Det er gennemgående for boligen, at man har værnet om lyset og en charmerende stil.Dyreliv og stemningDen store have er forrygende anlagt med store træer, der fremelsker læ på flere af opholdsstederne. Den varierede beplantning giver i det hele taget en dejlig parallel til det omgivende landskab, der også nydes fra haven. Terrasserne er udført i rådhusbelægning, og den fine række espalier bekræfter, at man har tænkt på charmen. Ræve, rådyr og pindsvin lægger ruten forbi takket være nærheden til naturen.Ejendommen har desuden en dobbelt carport med tilstødende udbygning, som kan tjene flere formål.Kom tæt på naturenPlaceringen mellem Louns Sø og Limfjorden giver adgang til et væld af oplevelser i naturen, hvad end man foretrækker at udforske den til vands eller land. Roen er bemærkelsesværdig, og det bliver uden tvivl et fantastisk åndehul til hverdagen. Den fredede halvø er fuld af vandreruter, hvor man virkelig kan udforske det markante landskab.Som supplement til idyllen har man cykelafstand til Hvalpsund, hvor der er idrætshal og indkøb. Hvalpsund byder også på en hyggelig lystbådehavn og færgehavn, hvor der ligger caféer og en fiskehandler. I Ullits ca. 6 km væk er der skole og daginstitution. På godt en halv time når bilen til Viborg, og der er omtrent 50 minutters kørsel til Aalborg.Liebhaver…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Lounsvej 19, 9640 Farsø4.850.000 kr.18.722 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.424 kr/mdrVillaEnergimærke: A2010Størrelse: 379 ㎡Grund: 6802 ㎡Antal værelser: 8Opført i: 1978