Beskrivelse
Det er en sand fornøjelse at byde indenfor i denne store, familievenlige bolig, hvor I får alt fra en smuk naturudsigt til mange kvadratmeter og en villa i gennemgående flot og velholdt stand.Villaen henvender sig særligt godt til den store børnefamilie, for I får rigeligt plads at udfolde jer på. Hjemmet byder nemlig på hele 219 kvadratmter, der giver jer en pæn og praktisk fordelingsentré, hele fire lyse værelser med skabsplads, samt to store, indbydende badeværelser med separat bruseniche, vaskemøbel og vaskesøjle. Hertil kommer hjemmets hjerterum, de to store stuer og det behagelige alrum med køkken og spiseområde i ét. Herfra er der en enestående udsigt over kvarterets trætoppe og naturskønne landskaber. Både køkken og bad er valgt i en flot, klassisk stil og fremstår særdeles velholdte.Foruden de mange gode kvadratmeter giver villaen jer et smukt lysindfald hele vejen rundt; I kan flytte ind med det samme og blot begynde den gode tilværelse. Fra alrum og stue er der desuden udgang til husets solrige, sydvendte terrasser, der er omkranset af grøn beplantning, der sørger for en helt ugeneret oase. Til villaen hører også et funktionelt skur og et kælderplan med et stort disponibelt rum.Med adresse på Løven er nabolaget trygt og rart, hvilket må siges at være enhver børnefamilies drøm. I kommer til at bo i et nyere villaområde med naboer og legekammerater nær. Blot få hundrede meter fra hjemmet finder I desuden en legeplads og grønne arealer i en fredet skov, der er et hyggeligt samlingspunkt for både børn og voksne. I nærområdet er der tilmed gode handlemuligheder med bl.a. Rema 1000 indenfor en kort gåtur, og det samme gælder Helsted Bageren og Helsted Slagteri. Indenfor et par kilometer finder I også skole og daginstitution, og så er der gode busforbindelser til Randers Centrum, der ligger cirka fire kilometer fra jeres nye hjem. Skal I på tur med bilen ligger E45 bare to minutters kørsel væk. Velkommen hjem!…