Beskrivelse
Skøn andelsbolig i sund andelsboligforening
Åbent hus med tilmeldingskrav 7/1 – klik på billede –
På en lukket vej i det attraktive kvarter, Blomsterparken i Stevnstrup, ligger denne skønne andelsbolig og venter på nye ejere. Selve boligen byder på 96 kvadratmeter fordelt på to plan og indeholder mange gode rum. Et stort plus er desuden den lave månedlige boligydelse. Når du træder ind ad hoveddøren, kommer du ind i boligens entré, som netop er istandsat, den er rummelig og har plads til overtøjet. I entréen finder du trappen til 1. sal, og her er området under trappen udnyttet optimalt med indbyggede skabe. Dernæst kommer du til boligens flotte, moderniserede badeværelse med gulvvarme og separat brus, hvilket fremstår flot og lyst. Herefter kommer du til det funktionelle og meget flotte, nyere køkken, som er indrettet med hvide elementer og ligger i åben forbindelse med den hyggelige vinkelstue. I stuen er der plads tilsåvel spise- som sofaafdeling, og herfra har du udgang til en dejlig flisebelagt terrasse, hvor sommermånederne kan nydes. 1. salen byder på tre værelser med gode størrelser. To af disse er indrettet med klædeskab, som medfølger. I fordelingsgangen har du desuden nem adgang til et rummeligt loftsrum, som kan anvendes til ekstra opbevaring. Udemiljøet består – foruden den skønne terrasse – af foreningens grønne fællesarealer, som også frit kan benyttes. Desuden finder du til højre for hoveddøren et skur til opbevaring, hvor der er installeret vaskefaciliteter.
Boligen ligger i Stevnstrup, hvorfra der blot er 10 minutters kørsel til Randers centrum. I Stevnstrup finder du alt, hvad du har brug for i hverdagen – indkøbsmuligheder, skoler, daginstitutioner, sportsfaciliteter, kort afstand til motorvej E45 mm. Desuden ligger Randers Golfklub, Klatreparken og den fantastiske Fladbro Skov lige i nærheden. Lyder denne fine og attraktive andelsbolig som noget for dig, så kontakt os allerede i dag på tlf. 86 42 70 55.
Velkommen til Løvetandsvej 41!
Supplerende oplysninger:
Antenneforhold og internetforbindelse: Kabel TV/TDC
Kloakforhold: Vi henviser til ejendomsdatarapport
Overtagelse: Flexibel
Fællesfaciliteter: Grønne fællesarealer
Parkeringsforhold: Egen carport og gæsteparkering i området
Husdyr: Hund: Ja / Kat: Ja.
Udlejning: Nej, se dog vedtægter §11, stk. 1-3
Forældrekøb: Nej…