Beskrivelse
Velholdt sommerhus med udsigt til klitterne
Går du med drømmen om et hyggeligt og velholdt sommerhus, hvor hele familien kan samles i ugenerte rammer og skabe en masse gode minder? Så burde du kigge nærmere på Løvsangervej 11. Der er her tale om et sommerhus i to plan, som fremstår i forholdsvis vedligeholdelsesfrie materialer, hvor taget er skiftet i 2021.
Sommerhusets 111 kvm. er veludnyttet på følgende måde: Entre/fordelingsgang. Soveværelse med skabsvæg. Stort badeværelse hvor der er varme i klinkerne, bruseniche, spabad og sauna samt vaskesøjle. Sommerhusets hjerterum er det funktionelle køkken, som ligger i åben forbindelse med spise-/opholdsstuen, her kan hele familien samles til både madlavning, spilhygge og ferieplanlægning mens den hyggelige varme fra brændeovnen breder sig. Herfra er der udgang til en vestvendt træterrasse, hvor aftensolen kan nydes. Der er gulvvarme i hele underetagen.
På 1. salen er der en fin repos og to gode værelser, fra værelset mod vest er der en fin udsigt udover området og til det skønne klitlandskab mod vest.
Desuden er der en god østvendt terrasse, hvor morgenkaffen kan nydes helt ugenert mens solen står op og fuglene kvidrer.
Til sommerhuset er der en carport med integreret skur, hvor der er opbevaringsplads.
Sommerhuset er tilmeldt udlejning.
Sommerhuset er beliggende på en 2.000 kvm. grund, som er omkranset af en god beplantning, som gør at grunden er helt ugenert og læfyldt, så der her er masser af mulighed for både solbadning, vandkamp og boldspil.
Sommerhuset er beliggende i et populært og efterspurgt område, som er kendt for dens skønne natur, dyreliv og de mange gode stisystemer. Der er kort afstand til Lalandia som åbnede i 2021 og til områdets golfbane som gennem årene er blevet meget populær for både lokale og turister.
Med en kort cykeltur kan du hurtigt komme ind til Søndervigs mange aktiviteter….