Beskrivelse
Indflytningsklar etplansvilla med fin planløsning klar til en ny familie
Ryk familien til skønne Bording, hvor I får alle tænkelige fornødenheder lige ved hånden og oven i købet kan flytte ind i et nøglefærdigt hus i ét plan. Huset rummer tre værelser, et badeværelse og et åbent opholdsmiljø. Ude venter en dejlig have, og området er spækket med børnefamilier. Køkken-alrummet og stuen er forenet i ét stort rum, og her agerer et stilrent køkken fra 2017 centrum for begivenhederne. Her er god plads til madlavningen, og fra øen kan I overskue hele det resterende opholdsmiljø. Både sofaen og spisebordet arrangeres uden problemer, og rummet beriges af rigelige mængder lys fra sydvest. Der er desuden udgang til den solrige terrasse. Foruden rummet, der samler jer, har I også tre værelser, som I indretter helt efter jeres ønsker og behov. Afslutningsvis er der en fordelingsgang med et højskab til opbevaring samt et badeværelse fra 2022 med rainshower og unidrain. Der er gulvvarme i hele huset.Haven er også dejlig, og I kan se frem til ganske let vedligehold takket være det anseelige fliseareal, som vender helt ideelt for solen. Omkring terrassen er der plantet en stedsegrøn hæk, og endelig har I en stor holdeplads med carport til samt et mindre areal med græsplæne.Beliggenheden tilgodeser jeres behov. I befinder jer i gåafstand fra byens skole, daginstitution, idrætsfaciliteter, indkøbsmuligheder samt bus og tog. Der er da også kun to og en halv kilometer til motorvejen mod Silkeborg og Herning.Kom og oplev boligen og området – bestil en fremvisning….