Beskrivelse
På Løvtoften 51 i Taastrup finder I denne flotte etplansvilla, som passer perfekt til den store familie. Planløsningen fordeler sig over fem værelser, et badeværelse, et toilet, et bryggers og et køkken i delvis åben forbindelse med stuen. Hertil er der en skøn udestue, en garage med tilknyttet værksted samt en nem grund på 981 kvadratmeter. I bosætter jer for enden af en stikvej, hvor der ikke kommer andre forbi end jeres naboer. For enden af vejen er der stisystemer, der fører jer trygt og sikkert rundt i kvarteret, og knap 400 meter fra adressen kører bussen. Også skole og dagtilbud kan nås til fods, og indkøbsmuligheder finder I cirka halvanden kilometer væk. Taastrup Station med S-tog kommer I til efter få minutters cykeltur. Udefra præsenterer ejendommen fra 1967 sig virkelig flot og markant med den karakteristiske, lyse murstensfacade og indkørslen med stenbelægning i smukt mønster. Overalt i hjemmet oplever I en indbydende atmosfære, gedigne materialer og gode lysindfald. I træder indenfor via entréen, der leder jer til en fordelingsgang, hvor fire af de fem værelser, badeværelset og toilettet tilgås. Det femte værelse nås via bryggerset. Køkkenet er udført i sorte og hvide kontraster, og mellem stuen og køkkenet er der en åbning med integrerede siddepladser ved bordpladen. I stuen får I nemt plads til mange gæster, og ildstedet bidrager positivt til stemningen. Fra bryggerset er der udgang til garagen og værkstedet, som begge har fantastisk mange anvendelsesmuligheder.Udestuen fungerer som en elegant forlængelse af stuen, og herfra er der udgang til den pæne have, som er anlagt i en vedligeholdelseslet stil. I kan se nemlig se frem til en græsplæne og flere fliseområder, hvor solen kan nydes i fulde drag….