Beskrivelse
Meget velholdt villa med perfekt beliggenhed
Her får I en beliggenhed som mange søger og en velholdt villa i stille og attraktivt kvarter! Her bor man med kort gåafstand til Hornbæk Sø, Hornbæk by med alle de gode indkøb og kort afstand til både skole og institutioner. Kort sagt én af de bedste og mest eftertragtede områder i Hornbæk. Grunden har en rigtig god størrelse på 1.157 kvm., så her er god plads til hele familien. Haven er anlagt med en nem og præsentabel forhave med flotte fliser, dobbelt carport og godt udhus. Den store have byder på masser af hygge og oplevelser – igen med tanke på nem vedligeholdelse. I forbindelse med huset har sælger anlagt en meget stor og flot terrasse i hårdt træ som passer så fint til huset, og fra terrassen er der det skønneste kig ud over haven. Boligen indeholder: Bred entre, hvorfra der er adgang til de to første værelser og gæstebadeværelse. Fra entreen er der via dobbelt glasdør adgang til meget stort køkken/alrum. Her er både god plads i selve køkkenet men også spisepladsen giver mulighed for at have mange gæster på besøg. Den hyggelige stue ligger i forbindelse med alrummet, men alligevel adskilt af trappe til 1. sal. Fra stuen er der udgang til et skønt orangeri med granitgulv. I hele facaden mod haven, kan I nyde et stort og smukt vindues- og dørparti der giver et godt lys og smuk kig over haven. Forældre afdelingen byder på godt soveværelse med skabe og adgang til eget flot badeværelse. I forbindelse med køkkenet er der selvfølgelig også et godt bryggers med udgang til forhaven. 1. salen er indrettet med et repos og et stort værelse. Derudover er der et kæmpe uudnyttet loftsrum som giver masser af anvendelsesmuligheder for familien. En villa i ualmindelig flot stand og med skøn have….