Beskrivelse
Moderne og stilrent fritidshus med fantastisk ugeneret beliggenhed
Åbent hus med tilmeldingskrav 9/4 – klik på billede –
Moderne og stilrent fritidshus med fantastisk ugeneret beliggenhed
Ejendommen
Velkommen til dette stilrene fritidshus, som er beliggende i Lübker Golf Resort. Beliggenheden er i top med skøn natur omkring fritidshuset, og med rig mulighed for at udfolde dig på Danmarks absolut bedste golfbane. Yderligere er der andre gode aktiviteter for små såvel som store. Square området med vandland, wellness, fitness, restaurant og masser af muligheder for at opleve ro og velvære, så man rigtig kan koble af.
Indretningen
Fritidshuset er fra 2008 og her er der ikke gået på kompromis med kvaliteten. Her er et stort og skønt køkkenalrum, som bliver det centrale rum i boligen. Køkkenet er med flotte brune fronter og med ny bordplade i sten samt nye hårde hvidevarer, her kan nævnes induktionskogeplader og quooker. I alrummet er god plads til spisebordet, rummet er desuden i åben forbindelse med stuen, hvor der er god plads til sofaarrangement. Der er flotte velholdte Dinesen trægulve, som også går igen i værelserne. Hertil er der to fantastiske vinduespartier i hver side af rummet, og der er højt til loftet som giver en god rumfornemmelse, og akustiklofterne sikrer en god akustik i rummet. Der er altid masser af naturligt lys i rummet. Udover at man får fantastisk lysindfald fra de store vinduespartier, får man også en dejlig udsigt til grønne områder. Den sydvestvendte terrasse er med elektrisk markise, og her er der rig mulighed for at nyde aftensolen mens man er omgivet af skøn natur. Udover det gode alrum og terrasserne, byder huset på 3 rigtig gode soveværelser, samt 2 badeværelser, hvoraf det store både er med brus, badekar og vaskesølje. Fra alrummet er endvidere adgang til hems og disponibelt rum. Her er der plads til hele familien, og er der brug for mere soveplads, er hemsen særdeles velegnet til dette.
Området
Beliggenheden er i top, hvor familien kan tage på hyggelige udflugter til bl.a. Djurs Sommerland, Randers Regnskov, Kattegat Centret, Strandture, cykel- og gåture og meget mere, som alle ligger i kort afstand på Djursland. Som supplerende indtægt, er der desuden rig mulighed for at udleje sommerhuset via Lübker Golf Resort. Vi glæder os til at fremvise dette skønne sommerhus, som fremstår i utrolig god stand og tilbyder familien mange gode stunder, både på og udenfor golfbanen.
Kontakt ejendomsmægler Anette Nielsen, for yderligere oplysninger om området, resortet og for at aftale en fremvisning, 40 43 51 53….