Beskrivelse
En lystejendom udbydes til salg
Åbent hus med tilmeldingskrav 14/10 – klik på billede –
En lystejendom udbydes til salg:
Den tidligere søndre skole har fejret 100-års fødselsdag, men fremstår i dag som en trimmet, velholdt og nænsomt restaureret ejendom med sans for den specielle atmosfære en skolebygning giver, med højt til loftet og fantastiske iøjnefaldende vinduer, der sikrer et vidunderligt udblik i den omkringliggende gamle have med 100-årige træer og bronzealderhøj i forhaven.
Bygningen har gennemgået løbende moderniseringer siden skolens nedlæggelse i 1962. Ejendommen er de sidste 20 år ført stilmæssigt tilbage til sin oprindelse som et hus i kategorien: ”bedre byggeskik” både ude og inde, samt moderniseret således, at husets sjæl er bevaret. Et lokalt statsbyggeri, udført af den anerkendte murermester Gadegaard fra Humlum.
Stueplan:
Hovedindgang med fordeling til moderne badeværelse og et smukt stort soveværelse med dobbelt vinduesudblik til den søndre have. Dernæst et rummeligt kontorlokale på østsiden samt en stor og bred stue med udgang til blomsterhaven, der ligger vestligt. Fra stue og kontor føres man videre til spisestue/alrum med håndbygget fransk landkøkken i massiv skandinavisk fyr med lysindfald fra både øst og vest dvs. solopgang og solnedgang i disse rum.
Endvidere ligger et stort soveværelse med dobbeltdøre og tilknyttet badeværelse i forlængelse af køkken/alrum, og der sluttes af med baggang og et mindre kontor ved husets bagindgang.
1.sal:
I stueplan ligger adskilt trappeopgang til 1.sal, der rummer et nordvendt værelse med tilhørende badeværelse, samt lysfyldt køkkenafdeling med spiserum, og et østvendt kammer samt en stemningsfyldt stue i fuld længde af bygningen på en øst/vendt akse med lofter til kip og panelbeklædte vægge. Et vidunderligt opholdsrum til alle funktioner, og der er opsat brændeovn.
Gårdsplads:
Der ligger en indkørsel i søndre del af grunden, langs den t-formede bygningskrop, herfra en østvendt gårdsplads med 100-årige træer, der står som centrum i rundkørsel. Til venstre ligger den tilhørende garagebygning, oprindeligt med elevtoiletter – nu vaskemaskine og tørretumbler og værksted. Denne rummer tillige stald til 2 heste med løbefold i forlængelse af staldudgang.
Drivhus med 50-årig hvid vindrue og 30-årig blå vindrue.
Kælder:
Et fyrrum med flexfyr og et til diverse opbevaring
Nærområde for ejendommen:
Skolesøgende børn vil kunne gå til skole og fritidsordning uden at krydse farlige veje. Der er andre pasningsordninger i selve Resenstad, herunder dagpleje. Busstop i Resen.
Friluftsaktiviteter med dyr (hundeskov), motion, shelter ligger nær på adressen. Kilen samt Resenborg skov ligger i gå – afstand….