Beskrivelse
Stor og lys villa i Klarup
Åbent hus med tilmeldingskrav 19/7 – klik på billede –
Velkommen til Lucernevej 44 i Klarup. Her får man en velindrettet 1 plans vinkelvilla yderst centralt beliggende i Klarup. Ejendommen er beliggende for enden af stille villavej hvorfra der er kort afstand til byens gode indkøbsmuligheder, skole og daginstitutioner.
Villaen med de 168 m2 er optimalt indrettet til familien der søger en villa, i rolige og dejlige omgivelser, hvor der er plads til hele familien.
Indretning: Villaen er indrettet med rummelig gæsteentré/fordelingsgang. Herfra er der adgang til villaens børneafdeling med 3 store og lyse værelser. Alle værelserne har et super lysindfald fra vinduerne samt hvide vægge og lyse lofter og gulve. På 2 af værelserne er der indbygget praktisk skabsvæg med god plads til opbevaring. Foruden værelserne er villaens ene badeværelse også beliggende i børneafdelingen. Badeværelset fremstår lyst og i stilrene materialer med flotte mørke klinker på gulvet, lyse klinger på væggene, loft med spots og stor bruseniche. Derudover er der i det ene hjørne opsat karbad som kan nydes efter en lang arbejdsdag.
Spisekøkkenet har en rigtig god størrelse der nemt gør det muligt at lave spisebordsafdeling. Køkkenet fremstår i rigtig god størrelse med flotte hvide skuffe- og skabslåger med soft-luk, stor flot bordplade og alt i hårde hvidevarer. Der er ligeledes også et dejligt lysindfald i spisekøkkenet, grundet de store vinduer, som sammen med de hvide materialer og det lyse loft med spots er med til at gøre spisekøkkenet yderst indbydende.
Villaens samlingspunkt er i den store stue, hvor hele familien kan samles. Stuens størrelse gør det nemt at indrette både spiseafdeling og sofaafdeling, hvor hele familien en kan samles om en god en fredagsfilm. Halvdelen af stuen er udført med loft til kip med ovenlysvindue. Fra stuen er der direkte udgang til sydvestvendt fliseterrasse hvor sommerens solstråler kan nydes.
Villaen er indrettet med en skøn forældreafdeling i forlængelse af stuen. Her er der et stort værelse., indrettet med egen terrassedør, stor skabsvæg og direkte adgang til eget lyst og stilrent badeværelse med hvide vægge og lyst loft.
Villaens bryggers er placeret i forlængelse med køkkenet. Bryggerset er indrettet med vaskefaciliteter, opsat i god arbejdshøjde samt skabsinventar med god plads til opbevaring.
Med til villaen hører en muret og opvarmet garage med el-port, hvor bilen sikkert og trygt kan holde i læ for vind og vejr. Villaens udenomsarealer byder på stor og praktisk flisebelagt indkørsel, dejlig grøn have med stor græsplæne og let beplantning. Derudover er der 2 super dejlige fliselagte terrasser hvor man sammen med venner og familie kan nyde hinandens samvær…