Beskrivelse
Nu er der endelig mulighed for at få fingrene i ét af de særdeles eftertragtede kædehuse i Salbyvej/Lumbyvej-udstykningen, hvor der venter jer et dejligt rækkehus med gode udenomsarealer – det hele ligger trygt og godt i rammerne af et rolig og lukket kvarter. Ejendommen er en del af en veldrevet grundejerforening på kun 56 boliger, som alle er indrettet med en fleksibel planløsning, så boligerne kan passe til børnefamilien såvel som seniorerne. Den udbudte ejendom har gårdhave, haveanlæg mod syd, samt god carport og udhus. Ejendommen er indrettet med godt bryggers med grovkøkken og naturgasfyr, ældre køkken med spiseplads, stor vinkelstue med loft til kip, som giver en god fornemmelse af rum og atmosfære. De store vinduespartier mod haven inviterer dagslyset ind og når terrassedøren åbnes, har man direkte adgang til terrasse og have. Derudover 2 badeværelser, samt soveværelse og 2 børneværelser. Der er mulighed for at opdele til yderligere et værelse, hvis der er behov for det. Lumbyvej ligger i et roligt kvarter med trafiksvage villaveje og trygge stisystemer, hvor I kan sende børnene afsted til skole eller legeaftaler. I umiddelbar nærhed til adressen findes Rosenlundskolen, sportshaller, bypark og Harrestrup Ådal. På cykel er der 7 min. til S-station, bibliotek og Skovlunde Bymidte med indkøbsfaciliteter. På Lumbyvej kommer I aldrig til at mangle noget….