Beskrivelse
ATTRAKTIV PATRICERVILLA TÆT PÅ HAVNEMILJØET
Her er tale om en spændende Patriciervilla, som er fuldt udlejet. Vi er dejligt centralt beliggende tæt på det populære havneområde i Odense. I alt 266 etagemeter i boligenheden og dertil 170 mulighedsrige kvadratmeter i værkstedet. Boligen indeholder hhv.: Stuelejlighed på hele 96 m2. Her er lækkert rustikt køkken/alrum og 2 stuer en suite, adskilt af 2 franske døre. Der er direkte adgang til den rolige og ugenerte syd/vestvendte have. Der er et praktisk toilet og en entre der er den gamle trappeopgang, men som nu er fuldt integreret i lejligheden. Til stuelejligheden hører ligeledes 93 m2 yderst anvendelig kælder, der er både højt til loftet, og en god frihøjde, som sikrer et fint lysindfald. Den er indrettet med et stort og renoveret badeværelse med badekar. 3 store disponible rum, der er mange anvendelsesmuligheder. Årlig oplyst leje: kr. 84.000 1.salen er en 77 m2 pæn 3 værelses lejlighed, med et flot og istandsat køkken, et lækkert soveværelse med god skabsplads, badeværelse, og opholdsstue med fine trægulve. Derudover er der en praktisk altan og påsat egen udvendig trappeopgang, så man ikke deler opgang med underboen. Årlig oplyst leje: kr. 62.400 Værkstedet/baghuset er pt. udlejet til en selvstændig tømrer og er indrettet derefter. Værkstedet indeholder 170 m2 og der er lavet toilet. Der er port og mulighed for at lave yderligere en, hvis der skulle være behov for det. Absolut en ejendom der bør opleves, og som giver ny ejer mange muligheder i stilfulde rammer….