Beskrivelse
På en lukket vej i Skovlunde udbyder vi nu et dejligt rækkehus fra 1960, der råder over 84 kvadratmeter. Med loft ført mod kip i mange rum opstår der en god rumfornemmelse i boligen, mens ejendommen også byder på et stykke have med terrasse og et hyggeligt gårdmiljø ved garagen.Entreen byder velkommen på fineste vis; herfra tilgår I to værelser med skabsplads, et fyrrum samt boligens badeværelse, som er rummeligt med en separat bruseniche og en vaskemaskine. I har ligeledes adgang til stuen, hvor et naturligt lys strømmer ind ad det store vinduesparti, og en hyggelig lomme af lokalet kan nemt indrettes med et spisebord eller som tv-afdeling. Slutteligt består boligen af et funktionelt køkken med alt i hårde hvidevarer, inklusiv en opvaskemaskine, og alle kvadratmeter af rummet kan udnyttes med en mindre spisekrog.Fra stuen er der direkte udgang til haven, som men sin sydvendte placering giver mulighed for sol meget af dagen. Her nydes tilværelsen på den delvist overdækkede terrasse, mens der foran rækkehuset også er anlagt et skønt terrassemiljø med mulighed for at tage et hvil i sommervarmen. Til ejendommen hører også en garage, og I forlængelse heraf finder I et disponibelt rum til opbevaring af f.eks. redskaber.Med denne beliggenhed i Skovlunde vil I være tæt på alle fornødenheder, og det tager blot fire minutter at gå til det nærmeste supermarked, som er 300 meter væk. Får I brug for børnepasning og skole, findes de også i nærheden af ejendommen, og dertil er der gode forbindelser med offentlig transport i form af bus fra Skovlunde Byvej samt S-tog fra den lokale station; her skal I kun gå ti minutter, før det er muligt at komme med videre. Trænger I til at gå en tur i grønne omgivelser, vil det være oplagt at besøge Sømosen, hvor der både er fugletårn og naturlegeplads.Nogen istandsættelse må forventes. Kontakt os gerne for en fremvisning. Vi glæder os til at se jer!…