Lunden 47, 5320 Agedrup

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Velholdt, original etplansvilla på stor grund!

Åbent hus med tilmeldingskrav 11/1 – klik på billede –

Der bliver længere og længere mellem originale etplansvillaer, så sæt kurs mod Lunden, hvis I drømmer om at sætte jeres eget præg på et flot, klassisk 60’er-byggeri. På den store grund venter en velholdt familiebolig, som endda ligger attraktivt i Bullerup – kun en lille håndfuld kilometer fra Odense C.

Ejendommen fra 1962 har en snert af vintage, og derfor kan I frit afveje, hvad I vil modernisere, og hvad I eventuelt ønsker at bevare. Der er gjort mange opdagelser inden for indretning og design, men alligevel har man aldrig helt overgået de solide og flotte indbygningsskabe, som datidens huse blev udstyret med. I finder dem i flere af husets kernerum, og som sidegevinst giver de faste skabe også en rigtig god udnyttelse af de 105 boligkvadratmeter.

En ganske rummelig vinkelstue udgør jeres primære opholdsrum, og stuen suppleres desuden af et velholdt forrammekøkken med plads til et spisebord. To værelser får I også, og har I mod på at finjustere planløsningen, er der rig mulighed for at etablere et tredje. Det originale badeværelse byder på lyseblå, næsten turkisfarvede klinker samt mosaikgulv i bedste retrostil. Ønsker I et større badeværelse, kan I inddrage en del af det tilstødende bryggers, som har rigelig plads til vaskefaciliteter og opbevaring.

I samme ombæring er det værd at bemærke, at I med en 947 m2 stor grund får noget bedre albuerum end de fleste husejere. Mod vejen er beplantningen tæt, mens baghaven byder på terrasser og sunde, stynede æbletræer. Foruden selve villaen tæller ejendommen også en muret garage på 19 m2.

Takket være placeringen tæt på Østre Ringvej og lige syd for Kertemindevej er Bullerup en forstad, som gør logistikken ekstra nem. Med få kilometer til city er det næsten nemmest at tage cyklen i det daglige, og skal I udenbys, kan I ubesværet følge trafikken sydpå og koble jer på motorvejen. Lokalt stiller Bullerup og Agedrup de daglige fornødenheder til rådighed for jer, og den nærmeste købmand ligger endda kun 200 meter fra indkørslen.

Vil I høre mere? Eller måske se huset med egne øjne? Så kontakt EDC Skibhus allerede i dag på 6611 6411….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Lunden 47 , 5320 Agedrup1.295.000 kr.11.800 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.918 kr/mdrVillaEnergimærke: EStørrelse: 105 ㎡Grund: 947 ㎡Antal værelser: 3Opført i: 1962