Beskrivelse
Stille og rolig placering – minimal spildplads – gulvvarme på 1. sal – ugenert baghave med masser af plads
Åbent hus med tilmeldingskrav 3/6 – klik på billede –
Med adresse på Lundevej og indkørsel og garage fra Ahornvej er denne villa i 2 plan beliggende med nem adgang under tunnel til bymidten.
Villaen er moderniseret på 1. sal, køkken er fra 2019 og huset fremstår med tag og vinduer skiftet. Indretning: Forgang med opgang via original trappe til 1. sal, som er med ovenlysvinduer, loft til kip, synlige bjælker, to kviste og gulvvarme . Repos er med god plads til både opbevaring eller et skrivebord. Soveværelse med adgang til badeværelse. To værelser, hvoraf det ene er med gennemgang til det andet. 1. salen er en rigtig god oplevelse på både lysindfald og rumfornemmelse. Opbevaring under trappen til 1. sal og direkte adgang til hyggelig stue, som er med charmerende og originalt rundt vindue. Køkken fra Ikea fra 2019. Fra køkken er der adgang til det oprindelige soveværelse med skabsvæg. Baggang med vaskemaskine og tørretumbler samt udgang til terrasseareal og haven. Badeværelse med fliser fra gulv til loft, bruseniche, gulvvarme og med mulighed for at udvide badeværelset ud i bagvedliggende skur, hvis et større badeværelse ønskes.
Grunden er et spændende og overskueligt kapitel for sig på hele 1.282 kvadratmeter med græsplæne og store skyggefulde bøgetræer. Her er til fulde plads til aktiviteter, grønne fingre eller at rode i værkstedet, som ligger i forlængelse af den åbne og rummelige garage….