Beskrivelse
Denne imponerende ejendom er beliggende i naturskønne og rolige omgivelser med marker som nærmeste nabo. Ejendommen er løbende moderniseret og vedligeholdt, men med respekt med for den charmerende stil. Hertil kommer der en utrolig flot have og stor garage. Boligen rummer hele 248 kvm med mange indretningsmuligheder og hvorfor at boligen blandt andet egner sig godt til den pladskrævende familie. Den fremstår i utrolig flot stand senest med en tilbygning i 2007 – desuden kan nævnes, at der flere steder er fritlagte bjælker, mahognivinduer, taget er skiftet i henholdsvis 2001 og 2007, den udvendige facade er malet for ca. 2 år siden mm. Den oprindelig del af boligen indeholder køkken med hvide elementer fra Invita og granit bordplade. Køkkenet er i åben forbindelse med stor vinkelstue, hvor der er god plads til både sofaarrangement og spiseplads. hvor der kan dækkes op til hele familien. Der er et værelse, som i dag er indrettet til et opholdsrum, men dette kan også inddrages og bruges som et ekstra værelse, kontor, hobbyrum mm. Badeværelse med bruseniche og flisebelagt gulv. Fra entréen er der trappeopgang til første salen, som er indrettet med en repos samt to gode værelse med loft til kip og fritlagte bjælker. Tilbygningen fra 2007 er indrettet med lækkert badeværelse med badekar og flisebelagt gulv, disp. rum samt fyrrum hvor pillefyret er placeret. Hertil kommer et stort bryggers med mulighed for tilslutning at vaskemaskine og tørretumbler. Fra bryggers er der trappe til første salen, hvor der ligeledes er to rigtig fine værelser og en repos.Til boligen hører der desuden en stor garage på 106 kvm med elektrisk port. Her er det kun fantasien der sætter grænser, da der er god plads til værksted mm. Grunden er på 2.758 kvm og er et kapitel for sig, da den er fantastik flot, med bede og buske, skøn terrasse og desuden er der en hyggelig sø – samtidigt med er der plads til familiens mindste. Ydermere er det værd at nævne, at man her får et godt lokalt naboskab og der er kort afstand til både Andst og Vejen. Lyder det som noget dig, så kontakt os allerede i dag for en fremvisning af denne bolig….