Lusmosevej 27, 4792 Askeby

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Planteavlejendom – 136 ha – mulighed for 2 familier.

“Skyttestøn” er en gammel slægtsgård, hvor historien kan spores helt tilbage til år 1750. Gårdens navn relaterer til en beretning om en skytte, der red ud i et sumpet område ved et kildevæld syd for gården. Her sank hesten i, hvorfor skytten og hesten har stønnet.

I dag eksisterer kildevældet stadig i en lille lund neden for haven.

Ejendommen er i dag en fin velholdt planteavlsejendom med jordtilliggende på 136 ha.

Hovedejendommen består af stuehus samt de 3 ældre driftslænger, som tilsammen udgør en meget hyggelig gårdsplads med toppede brosten.

Til den moderne landbrugsdrift er desuden en god stållade, halmlade, værkstedslade og en ældre rundbuehal, som er indrettet til planlager og korntørring.

På ejendommen er yderligere en bolig, opført i gule mursten. Huset er opført i 1941 aftægtsbolig og benyttes aktuelt som feriebolig, der blandt andet udlejes gennem Airbnb.

Herudover er der en bygningsløs ejendom – Grønjægersvej på 12 ha

Stuehus:
Stuehuset er ifølge BBR på 220 m2, bebygget i 1931, opført i pudsede mursten og med sort betontegltag. Det samlede boligareal udgør 245 m2, fordelt på 2 plan og lille kælder på 11 m2

Stuehuset er indrettet i stueplan med entre med trappe til 1. sal og adgang til toilet, 2 stuer og værelse. Stuerne er en suite, har udgang til den store have og med dobbelt dør til køkken/alrum. I køkkenet er der ligeledes adgang til bryggers med trappe til 1. sal og trappe til den lille viktualiekælder på 11 m2. I bryggerset er der ligeledes gang til badeværelse og 2 værelser.

På 1. sal befinder sig fordelergang med adgang til 4 værelser, hvoraf to værelser har en god udsigt over mod Grønsund.

Udlejningsbolig:
Til ejendommen tilhører også et enfamilieshus, bygget i 1941 i gule mursten med betontegltag. Huset udgør bebygget 130 m2. Det samlede boligareal udgør 142 m2.

Boligen er indrettet i stueplan med entre, fyrrum, køkken, værelse og stue i forlængelse af hinanden. I stuen er der adgang til en gennemgang med adgang til badeværelse og 2 store værelser. I gennemgangen er der ligeledes udgang til terrasse.

På 1 sal er alene 12 m2 udnyttet.

Huset udlejes til feriebolig gennem blandt andet Airbnb.

Driftsbygninger:
Ved indkørsel til ejendommen ligger den oprindelige “vanding” til gårdens dyr. Vandingen har en flot stensætning og benyttes i dag til ænder og gæs. Ved siden af vandingen ligger en gammel driftsbygning, som blandt andet har været anvendt til hønsehold.

De oprindelige 3-længede driftsbygninger er opført i 1904/1910 i røde mursten. Driftsbygningerne udgør rammen om den hyggelige gårdsplads. Der er 2 indgange til gårdspladsen – dels igennem en muret portal og dels igennem vognport.

Bygningerne har været anvendt til stald og siden hen kornopbevaring.

I dag er der blandt andet garage, fyrrum, lager og værksted. I 1970´erne er der tilføjet 2 mindre stållader, som er sammenbygget med de oprindelige længer.

Mod vest ligger en rundbuehal, som oprindelig har været anvendt til svineproduktion. Hallen er i dag ombygget til planlager til korn, med korngrav og transportanlæg.

Mod nord ligger et maskinhus, som er bygget ad 2 omgange. Laden er opført i røde stålplader og eternittag.

Jorden:
Jorden ligger fordelt på flere marker rundt om ejendommen, men er i hovedtræk godt arronderet.

De 12 ha på Grønjægersvej ligger ca. 7 km fra hovedejendommen. Herudover en lille moseparcel på 1.340 m2

Jorden er i dag forpagtet ud, men er til købers rådighed ved udløb af forpagtningskontrakten 1/10 2022. Køber vil dog have mulighed for at kunne disponere efter høst – med respekt af forpagters krav om lovpligtige efterafgrøder.

Jorden er gennemgående godt drænet og er primært JB6. Der er enkelte remiser og levende hegn….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Lusmosevej 27, 4792 Askeby27.500.000 kr.186.567 kr/㎡Ejer Udgifter: 7.576 kr/mdrLandejendomEnergimærke: DStørrelse: 387 ㎡Grund: 1363740 ㎡Antal værelser: 9Opført i: 1931