Beskrivelse
Området:Lydum er en lille hyggelig landsby cirka 5 kilometer fra Nr. Nebel. Boligen:Ejendommen er en hvidpudset to-plans-villa med tilhørende kælder. Der er sort eternittag. Huset har oliefyr, men samtidig såvel varmepumpe som en to år gammel Morsø brændeovn. Desuden er der solceller på taget. Solcellerne kan forsyne huset med varmt vand om sommeren, så oliefyret kan slukkes. Der er integreret garage samt værksted og depot.Velkommen indenfor:Indgang til klinkebelagt entré/bryggers, hvorfra man kan gå direkte ud i garagen. Fra bryggerset er der endvidere adgang til værelse samt køkken og alrummet. Køkkenet er af nyere dato og er med sorte låger og træbordplade. Alt i hårde hvidevarer. Alrum med spiseplads. Lys opholdsstue med nyere vinduer. I et tidligere butikslokale, som ligger et par trin ned, er der etableret en ekstra stue. Fra stuen er der adgang til husets oprindelige entré, hvor der er en smuk trappe. Under trappen er der et toilet med håndvask.Tagetagen indeholder soveværelse og tre børneværelser samt et badeværelse….