Beskrivelse
Flot rødstensvilla i naturskønt område i Brabrand
Drømmer I om at bo i en unik villa med masser af plads og en fantastisk beliggenhed? Så er denne ejendom på Lykkensdalsvej 41 i Brabrand den perfekte mulighed for jer. Villaen er fra 1973, byder på hele 194 m2 boligareal og er opført på en rummelig grund på 1.220 m2. Den er udført i klassiske røde mursten med rødt betontegltag og fremstår særdeles velholdt. Huset gennemgik i 2009 / 2010 en gennemgribende renovering, hvor der bl.a. kom nye vinduer i hele stueetagen. Desuden kom der nye lofter og blev indlagt gulvvarme i baggangen, gangen og køkkenet. Lofterne i stuen og køkken-alrum er ligeledes skiftet i forbindelse med den store renovering.Ved ankomst træder I indenfor til et åbent køkken-alrum, hvor det lækre Designa køkken, som er fra 2010 er udstyret med en stilfuld bardisk. Fra alrummet er der en naturlig overgang til stuen, som er indrettet hyggeligt med en pejseindsats. I får også et badeværelse med spabad og gulvvarme samt et dejligt bryggers med vask og vaskefaciliteter.I stueetagen finder I også hele fire værelser, hvilket giver rig mulighed for at indrette børneværelser, et kontor eller et gæsteværelse. På førstesalen ligger det femte værelse, som er oplagt som forældresoveværelse med adgang til eget badeværelse, god skabsplads og altanen, hvorfra I kan nyde en fin udsigt.Udenfor venter en dejlig, stor græsplæne jer i baghaven, hvor børnene kan boltre sig, og I kan nyde lange sommerdage. Her finder I også et indbydende, vestvendt terrasseområde i husets vinkel, der indbyder til hyggelige grillaftener med venner og familie, og hvor I kan se frem til masser af solskin. Som en ekstra bonus har villaen en dobbeltgarage med el-hejs og rigelig opbevaringsplads. Ejendommen er omgivet af naturskønne områder, da adressen ligger tæt på blandt andet Langdalen og Brabrand Sø, hvor I kan opleve den flotte natur og mange gode løberuter. Der er et dejligt nærmiljø i Brabrand, og både Engdalskolen, forskellige daginstitutioner, idrætsfaciliteter og indkøb er i kort afstand fra hjemmet….