Beskrivelse
Attraktiv villa i Lyndby med fjordudsigt
Udsigten til fjorden fra blandt andet stuen og køkkenet er en oplevelse, der aldrig stopper med at imponere, og på varme dage kan I slå havedørene op og tilføje sommerbriser og fuglefløjt. Boligens fire værelser er fordelt i et oplagt forældreafsnit og en børneafdeling, mens den hyggelige have fuldender idyllen. Velkommen til Lyndby.Tilmed bor I skønt på en blind vej ud til grønne arealer, der strækker sig mod vandet, som dukker op efter bare 800 meter. Der er indkøb to kilometer fra huset og skole i Kirke Hyllinge. Pendleren vil desuden sætte pris på den korte afstand til motorvejen mod København og Roskilde.Boligens grundplan matcher nyere huse, og indretningen er utrolig fin og tidløs, mens velplacerede vinduer sørger for masser af lys, ligesom udsigten er tilgodeset. Det åbne opholdsrum binder køkken, alrum og stue sammen, og med to havedøre kommer terrassen også let i spil. Både fra opholdsrummet og udemiljøet kan I kigge direkte til vandet. Forældresoveværelset ligger for sig selv, og i modsatte ende af huset har I tre værelser, så der kan også blive et fedt hjemmekontor. Endelig er der et badeværelse med brus og et bryggers.Haven er nem at holde med en anseelig græsplæne, så børnene kan lege i solen, mens terrassen med fjordudsigt løber med opmærksomheden. Fortil har I desuden god holdeplads, hvis I har flere biler, trailer eller campingvogn.Kom ud og oplev udsigten og de grønne rammer – kontakt os for en fremvisning….