Beskrivelse
Flot 3V’er med stor, vestvendt altan centralt på Amager
Smukke detaljer, et fantastisk lysindfald, velindrettede rum og en stor, solrig altan er blot få af højdepunkterne i denne lækre lejlighed. Den centrale beliggenhed på Amager er også værd at fremhæve, og der er både kort vej til strandparken og Indre By. Indenfor venter en højloftet stue med en flot karnap, to gode værelser, et pænt køkken og et badeværelse med separat bruseafsnit. Endelig får I også adgang til et virkelig dejligt fælles gårdmiljø.Indenfor ankommer I til entréen, som fører videre ind i hjemmets øvrige rum. Lad os starte i den indbydende stue, hvor den gode loftshøjde og elegante stukkatur imponerer, mens de høje vinduer i den smukke karnap lader sollyset strømme frit ind. Her er der god plads til en sofasektion og en spiseafdeling, så I også kan invitere gæster på lækker mad og vin i weekenden. Køkkenet er pænt udført med hvide fronter toppet af en velholdt træbordplade. Ovnen er fra 2021, og så får I også en vaskemaskine herude. De to værelser har begge en fin størrelse, og fra det ene er der direkte forbindelse til badeværelset med en glasafskærmet bruseniche. Prikken over iet sættes af den solrige altan fra 2020, hvor I kan nyde de lune dage i ro og mag.Lejligheden befinder sig på første sal i en pæn og velholdt ejendom fra 1912, hvortil der hører et pragtfuldt gårdmiljø med hængekøjer, legeplads og et fliseareal med bordbænkesæt, så I kan spise maden under åben himmel om sommeren. I bosætter jer med kort afstand til Amager Centret og Amagerbrogades rige udvalg af specialbutikker og spisesteder. Derudover finder I også alle hverdagsbehov i gåafstand, heriblandt dagligvareindkøb, daginstitution, svømmehal, fitnesscenter, busstoppested og metrostation. På cykel når I desuden nemt og hurtigt Amager Strandpark, Volden på Christianshavn, Islands Brygge og Indre By….