Beskrivelse
Eksklusiv villa fra 2020 med jordvarme og pragtfuld stor ugeneret have!
Stilfuld og eksklusiv villa opført i 2020 på stor grund i hjertet af Søllerød. Gennemtænkt planløsning og mange lækre detaljer hvor der er kælet for hygge og atmosfære. Energimærket beregnede i 2020 en årlig varmeudgift på ca. kr. 2.478,00, så virkelig energivenligt!
Flot ankomstareal med elektrisk låge og plads til 5-6 parkerede biler på egen gårdsplads. Stor elektrisk port til dobbelt garage integreret i villaen og med direkte indgang til bryggers. Eksklusivt og super praktisk.
Villaen byder på flot hall med svungen trappe til 1. sal og plads til garderobe samt adgang til cosy gæstetoilet. I åben forbindelse er er stort køkken/alrum med flot repræsentativ spisestue til stor opholdsstue. Perfekt placeret med store dørpartier mod syd/øst (morgensol), sydvest (sol hele eftermiddagen og aftenen) samt mod nord/vest. Udgang til både morgenterrasse og kæmpe skydedørspartier til eftermiddags- og aftenterrasse, hvor den ene er overdækket, så hynderne kan blive ude om natten, den sene kop te kan nydes eller babyer kan sove i ly for sneen. Superlækkert køkken i lakeret kieselgråt træ fra Unoform, bruneret messing og luksus hårde hvidevarer.
Fra hall adgang til stort bryggers og videre med direkte indgang til den store dobbelte garage, hvor der også er stor integreret opmagasineringsrum. Perfekt til nem placering af golfbags, etc. eller en teenagefest i garagen, når bilerne er kørt ud.
På 1. sal er der stor forældreafdeling med lækkert eget badeværelse, stort børneværelse/gæsteværelse, kæmpe påklædningsværelse/ekstra børneværelse, badeværelse til børn eller gæster samt stort lyst kontor/ekstra værelse og ekstra tv-stue/børneværelse med udgang til den store tagterrasse. Altså i alt mulighed for 5 soveværelser her på 1. sal, 2 badeværelser og skøn tagterrasse med udsigt til Kirkeskoven. Her er fuldstændig ugeneret og dejlig grøn udsigt samt masser af plads til lounge møbler og hyggelig atmosfære.
Usædvanlig skøn grund med masser af plads på i alt 1.905 kvm., så her er mulighed for at bygge til, hvis ekstra mange kvadratmeret ønskes. Her er fuldstændig fredfyldt, sol dagen lang (også mod vest om aftenen) samt helt aflukket og ugeneret. Skønne store terrasser med rigelig plads til fester og gæster. den ene som nævnt overdækket og med varmelamper, etc. Spejldammen med gasflamme giver cool sydlandsk stemning fra Marbella eller Mallorca. Masser af plads til fodboldbane, orangeri, staudebede, blomstereng, stor pool, trampolin eller hvad man måtte drømme om. Stort udhus udover garagen.
En smukt kuperet og skovrig del af Søllerød med børnevenlige lukkede villaveje. Kirkeskoven (hundeskov) er for enden af vejen og her er gåafstand til Vangebo Skole, til Nærumvænge Torv med alle ønskelige hverdags-indkøbsmuligheder og til Nærum Station med tog til Lyngby/Jægersborg samt S-Bus til Nørreport. Kun 20 min. til Kgs Nytorv i bil og ca. et kvarter på cykel til Øresundskysten gennem Jægersborg Hegn/Dyrehaven.
Perfekt både til en enlig/et ægtepar, som ønsker god plads, til familien med små børn samt til familen med teenagebørn.
Ring for fremvisning på 45 80 50 43 eller book her via siden….