Beskrivelse
Lyngby 13, 9370 Hals
Åbent hus med tilmeldingskrav 28/11 – klik på billede –
For enden af grusvejen ligger dette håndværkertilbud!
Vil du bo udenfor byen, men ikke alene, så er Lyngby måske noget for dig? Det er en rolig grusvej et par kilometer udenfor Hals. Der er 7 huse på vejen, som er kendetegnet ved, at grundene er store og der er god plads mellem husene og til naboen – men der er dog naboer.
Ejendommen står klar til et par hænder, der kan tage fat. Du kan med lidt knofedt flytte ind, men der er også bestemt muligheder for at få brugt alle dine håndværkerfærdigheder, hvis du føler for det.
Hovedhuset indeholder 2 stuer, køkken, udestue, badeværelse og et værelse og entre. Fra stuen er der opgang til 1. sal, hvor der er en stor repos og 2 værelser.
Gæstehuset har en lille stue i åben forbindelse til et lille køkken. Der er badeværelse og en trappe til 1. sal, hvor der en repos og et værelse med udgang til en svalegang.
Der er tilhørende garage, som bruges som udhus.
Hals byder på flere handlemuligheder, skole til 9. klasse, 18-hullers golfbane, god badestrand ud til Kattegat, hyggeligt havnemiljø og busforbindelser til Aalborg, der ligger en halv times kørsel væk.
Vi glæder os til at vise dig ejendommen, som sælges som dødsbo. Der er udarbejdet tilstandsrapport og eltjek og der er mulighed for at tegne en ejerskifteforsikring….