Beskrivelse
Meget velholdt og charmerende ejendom med 250 m. til strand
Nybolig byder velkommen til denne charmerende og velholdte ejendom, som er beliggende i det dejlige sommerhusområde i Nørre Lyngby, hvor stranden findes indenfor 250 m. og skøn natur er lige udenfor døren. Ved ankomst til Lyngbyvej 252 bliver I mødt af en yderst velholdt og flot villa i halvandet plan på en stor grund på 2.233 kvm. Her er en stor gårdsplads med granitskærver, omkranset af et lavt læhegn med flot beplantning. Ved huset er der en hyggelig, sydvendt og solrig terrasse. Her mærker man straks en rigtig dejlig og idyllisk stemning, som går igen indenfor i boligen.Ved huset er der opført en stor, nyere garage i 2014 på 49 kvm. med el-port og med mulighed for at indrette et værksted. Boligen råder over hele 231 kvm. fordelt på stueplan og 1. sal. Her er god plads til den store børnefamilie eller en sammenbragt familie, da der er 4 værelser og gildesal med mulighed for at indrette yderligere værelser. Den landlige charme er gennemgående i hele boligen og i takt med løbende modernisering, er den oprindelige stil bevaret bl.a. med synlige bjælker og et skønt landkøkken.I bliver budt velkommen indenfor i entré og der er ligeledes adgang til boligen via baggang. Herfra er der adgang til et soveværelse med et stort walk in, et nydeligt badeværelse med badekar og væghængt toilet, samt adgang til en charmerende vinkelstue i åben forbindelse med et stort, lyst landkøkken med spiseplads. Desuden byder denne del af boligen på et praktisk vaskerum, et fint værelse og en stor gildesal, som også kan anvendes som en ekstra stue eller værelse.Endvidere findes der på 1. sal et stort repos, badeværelse med brus, depotrum og yderligere to værelser, hvor der fra begge værelser er adgang til terrasser med flot udsigt til hhv. solopgang i øst og solnedgang i vest.Den store grund er afskærmet og med en nem og overkommelig græsplæne. I bunden af haven er der et udhus/mindre værksted samt et redskabsskur til opbevaring af haveredskaber osv.Den primære varmekilde er et oliefyr, som suppleres af solceller fra 2012….