Beskrivelse
SJÆLDENT UDBUDT FRISTED PÅ SKOVGRUND I MOLS BJERGE
Lad os byde jer indenfor på en fremvisning af Lyngevej 39 – et hyggeligt fritidshus, der har en ganske særlig beliggenhed på en ugenert skovgrund i Mols Bjerge; med en betagende udsigt over Knebelbro Havn, Knebel Vig og Aarhus Bugt.Ejendommen er placeret højt i Mols Bjerge og ligger samtidig i læ takket være skovens træer. Her præsenteres I først og fremmest for den 2.450 kvm store matrikel, der bl.a. står med smukke udsigtsposter og sti gennem jeres egen lille del af skoven. Helt tæt op ad huset venter der en dejlig have med plads til leg og afslapning – sidstnævnte giver de forskellige terrasser ideelle rammer om. De viser sig fx med en vestvendt veranda i læ samt et stort og delvist overdækket terrassemiljø mod sydvest.Huset er bygget i 1957, er løbende moderniseret og står med et klassisk udtryk, hvor træfacaden er sortmalet med hvide, sprossede vinduespartier. Indendørs venter en hyggelig og hjemlig atmosfære, og de 79 kvm giver naturligvis både plads til samvær og privatliv. Køkkenet, spisestuen og dagligstuen ligger i åben forbindelse med hinanden og har et flot lysindfald, brændeovn og udgang til terrasse, hvilket må siges at være ideelt i de lune måneder. Planløsningen byder ligeledes på fire regulære værelser, badeværelse, WC og og gangarealer med mulighed for opbevaringsplads.I befinder jer kun 40 minutters kørsel fra Aarhus og 15 minutter i bil fra Rønde – og der er naturligvis heller ikke langt til strand, handlemuligheder og byliv. Men beliggenhedens allerstørste force er uden tvivl det faktum, at den ligger privat, højt i landskabet og i læ af skoven. Der er rig mulighed for at udforske Mols Bjerge, vandring og mountainbiking, ligesom I får mulighed for at trække stikket og blot nyde jeres kommende ferier.Huset er ikke indgivet til udlejning, der foreligger udlejningsoverslag med en forventet årlig lejeindtægt på kr. 65.000….