Beskrivelse
Velindrettet, lys og indflytningsklar villa i Odense C!
Åbent hus med tilmeldingskrav 17/9 – klik på billede –
Med sine 91 m2 er denne lyse og veludnyttede villa et perfekt alternativ til livet i lejlighed. Det gælder, uanset om I står for at skulle investere i jeres første bolig, eller I modsat har planer om at finde den sidste i rækken. En omfattende opdatering i 2014 skaber tilmed et lyst og moderne udgangspunkt, og I kan ligeledes se frem til en nem, ugeneret have.
Villaen ligger i et boligkvarter i Odense C, hvor de lukkede vænger sikrer, at området holdes fri for uvedkommende trafik. Alle fornødenheder finder I lokalt, mens en tur til city er lige så hurtig via Kertemindestien på cykel som i bil. Turen tager nemlig blot syv minutter, uanset hvilket transportmiddel I vælger. Også Skibhuskvarteret er nemt at række ud til, og dermed får I et stort udbud af byens fineste fristelser ved hånden.
De gode dispositioner i både opdateringer og indretning giver villaen sin brede appel, mens det solide udgangspunkt fra 1969 også fører penslen i det samlede, positive helhedsbillede. Etplansvillaen er opført i gule mursten, og det samme gælder for garagen, som tilføjer 28 disponible kvadratmeter. Hvis pladsen skal benyttes til andet end parkering, er der god plads til bilen i indkørslen.
Vinduer og døre er skiftet, mens den mest markante opgradering måske er den, man ikke lige tænker over. De strømlinede gipslofter med indbyggede spots hjælper nemlig med at accentuere lysindfaldet og understreger samtidig en let stemning i hele boligen – uanset tidspunktet på dagen. Også det hvide, grebsfri inventar i køkkenet og på badeværelset giver boligen et stilsikkert, nordisk udtryk, og der er tilmed gulvvarme på badeværelset.
Indretningen er moderne med et åbent opholdsmiljø, som inkluderer stuen, spisestuen og køkkenet. De to gode værelser ligger samlet, mens badeværelset og bryggerset ligger på modsatte side af den centrale fordelingsgang. Via stuen har I udgang til havens overdækkede, sydvendte terrasse, som dermed nemt kan nydes i godt vejr, og selvom haven er nem at holde, er der i øvrigt plads nok til at udbygge huset, hvis I får brug for flere kvadratmeter på sigt.
Nysgerrige? Kontakt EDC Skibhus på tlf. 6611 6411 for en fremvisning….